Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.
Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.
Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).
Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.
Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.
De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.
»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«
Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.
Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.
I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.
Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.
Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.
Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.
Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.
Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.
»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«
Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.
Ens priser – overalt
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.
Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.
Flere ændringer på vej
Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.
Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.
Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.
Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt: »I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«
Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.
Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.
En lille »drillenisse« har taget sig af adventsvejret i dag, hvor vi får en blæsende og våd start på dagen mange steder i landet. Skyerne ligger tungt, og flere steder kommer der regn, mens vinden i løbet af dagen tiltager fra sydvest. Der er udsigt til jævn til hård vind, og i den nordvestlige del af landet kan det flere steder blive op til kuling eller hård kuling med kraftige vindstød, som lokalt kan nå op på stormstyrke. Der skal nok komme godt med luft under nissehuerne, hvis man vælger en frisk gåtur i løbet af dagen.
I takt med at vinden tager til, begynder det dog at klare op vestfra, og der bliver mulighed for perioder med sol, især i den vestlige del af landet. Samtidig kommer der byger, flest i den nordvestlige del, mens den sydøstlige del af landet ser ud til at slippe billigere og overvejende får tørt vejr. Temperaturen lander omkring 7 grader, hvilket fortsat er mildt for årstiden.
Også indgangen til december bliver lun og langt fra klassisk hvid jul. Vejret ventes de kommende dage at minde om det, mange vil kalde typisk dansk julevejr med vekslende skydække, regn og til tider også lidt sol – især først på ugen. Regnen ser ud til primært at ramme den vestlige del af landet, mens temperaturerne i dagtimerne generelt vil ligge mellem 5 og 8 grader og lidt lavere om natten.
Med de temperaturer er der foreløbigt ingen realistisk udsigt til julesne, heller ikke når meteorologerne kigger lidt længere frem. Vejret er dog en svær nød at knække, og meget kan nå at ændre sig frem mod juleaften. De kommende uger vil meteorologerne følge udviklingen tæt og løbende vurdere chancerne for, om juleaften 2025 ender med grøn eller hvid jul.
BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.
De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.
Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.
Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.
Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.
Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.
POLITIK. Under dansk formandskab er EU nået til enighed om den såkaldte Betalingspakke, der skal styrke kampen mod hvidvask og misbrug af hæveautomater i hele Europa. Aftalen blev indgået mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet torsdag den 27. november, hvor Danmark sidder for bordenden, og den betyder markant skærpede krav til hæveautomater, der ikke drives af banker.
I Danmark har der tidligere været konkrete eksempler på misbrug, blandt andet en hæveautomat i en hvid varevogn placeret ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania. Netop den type kreative løsninger skal der nu sættes en stopper for. Med aftalen skal hæveautomater uden tilknytning til banker registreres i det EU-land, hvor de ønsker at operere, og myndighederne kan afvise registreringen, hvis der vurderes risiko for misbrug eller ulovlige aktiviteter.
Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen et vigtigt værktøj i kampen mod kriminalitet. Han siger »Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle. Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads«.
Betalingspakken indeholder også nye redskaber til at beskytte almindelige bankkunder mod økonomisk svindel. Fremover skal betalingstjenesteudbydere som banker give kunderne mulighed for at se, hvem de er på vej til at overføre penge til, inden transaktionen gennemføres. Målet er at gøre det sværere for svindlere at lokke forbrugere til at sende penge til falske konti.
En anden central ændring er, at banker og andre udbydere i fremtiden kan komme til at hæfte økonomisk, når en forbruger bliver ramt af identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være kundens egen bank. Dermed skærpes presset på udbyderne for at sikre bedre beskyttelse af deres kunder.
Med Betalingspakken strammer EU grebet om både hvidvask og svindel, og den danske regering ser aftalen som et markant skridt i retning af større sikkerhed – både for myndighederne og for helt almindelige borgere.
POLITIK. Justitsministeriet har nu sat gang i en markant stramning af straffene for landets mest alvorlige forbrydelser. Med fremsættelsen af lovforslaget til den nye strafreform skal Danmark tage et historisk skridt mod hårdere konsekvenser for personfarlig kriminalitet. Reformen er resultatet af en bred politisk aftale fra juni 2025, hvor regeringen sammen med en lang række partier blev enige om at hæve straffeniveauet betydeligt de kommende år.
Lovforslaget rummer blandt andet en fordobling af straffen for grov vold og en markant skærpelse for nogle af de groveste forbrydelser i dansk ret. Det gælder blandt andet voldtægter begået ved vold eller trussel om vold, gruppevold, tilfælde af overfaldsvold og vold mod offentligt ansatte. Straffene hæves i disse sager med 50 procent og skal fremover i langt højere grad afspejle forbrydelsens konsekvenser for offeret.
Justitsminister Peter Hummelgaard gør klart, hvorfor regeringen mener, at stramningerne er nødvendige. Han siger »Voldsmænd, der med brutale overfald og voldtægter ødelægger andre menneskers liv, skal mødes med langt hårdere konsekvenser end i dag. Det er ganske enkelt for billigt, når en gerningsmand kan slippe med tre måneders fængsel for på den groveste og mest afstumpede vis at trampe sit bevidstløse offer i hovedet. Derfor er jeg glad for, at vi nu fremsætter et lovforslag, som vil føre til den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid«.
Udover de forhøjede straffe for vold, seksuelle krænkelser og trusler rummer forslaget også en række andre ændringer. Blandt andet foreslås det, at livstidsdømte fremover først kan komme i betragtning til prøveløsladelse efter 20 år i stedet for 12. Beskyttelsen af offentligt ansatte styrkes også, da lovforslaget udvider det strafbare område for chikane, særligt når det gælder deling af krænkende eller identificerbare videoer på sociale medier.
Forslaget skærper desuden straffen for besiddelse og deling af seksuelt materiale af mindreårige, vanvidskørsel og naturkriminalitet, samtidig med at en ny bestemmelse om trafikdrab indføres. På økonomiområdet lægges der op til højere bøder, et fordoblet offerbidrag og en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger.
Det brede aftalefundament bag reformen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med lovforslaget tager aftalen nu form, og arbejdet frem mod en gennemgribende opdatering af straffeniveauet er i gang.
Lovforslaget vil blive behandlet i Folketinget i den kommende tid, hvor det endelige omfang af de nye regler skal fastlægges.
POLITIK. Stoler man på sin bank, skal man kunne regne med, at de krav, man får, også er korrekte. Men en række sager de seneste år har vist, at flere af landets største banker har opkrævet gæld fra kunder, som slet ikke skyldte pengene. Nu vil regeringen stramme reglerne markant, så ulovlig gældsinddrivelse kan stoppes langt hurtigere.
Både Danske Bank og Nordea har tidligere været i centrum for omfattende fejl, hvor henholdsvis omkring 355.000 og 154.000 inkassosager har været berørt. Finanstilsynet har allerede udstedt 22 påbud til fem banker i forbindelse med sagerne. Men fremover skal tilsynet have skarpere redskaber til at gå direkte efter de banker, der fortsætter med at inddrive gæld, selv om de ved – eller burde vide – at den er forkert opgjort eller forældet.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Man skal kunne stole på sin bank. Desværre har vi set slemme eksempler på, at helt almindelige danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte, fordi nogle af vores største banker ikke har haft styr på deres systemer. Nu sikrer vi, at der handles hurtigere i fremtiden, hvis bankerne opkræver gæld ulovligt fra deres kunder. Samtidig har Finanstilsynet tydeliggjort, hvad de forventer af bankerne på det her område. Derfor ser vi forhåbentlig ikke flere sager, hvor sagesløse bankkunder får opkrævet gæld i strid med dansk lov«.
Regeringen foreslår, at Finanstilsynet fremover får mulighed for straks at politianmelde en bank, der systematisk inddriver gæld, som banken burde have vidst var forkert. I dag kan tilsynet kun politianmelde, hvis et tidligere påbud ikke bliver fulgt. Derudover lægger regeringen op til, at bankernes ledelser får et skærpet ansvar for at sikre, at sager om ulovlig gældsinddrivelse bliver håndteret korrekt og rettidigt. Finanstilsynet skal løbende have indblik i, hvordan oprydningen skrider frem.
Som led i indsatsen har Finanstilsynet netop udsendt en vejledende udtalelse, der præciserer kravene til bankerne. Kombinationen af de nye initiativer og tilsynets retningslinjer skal være med til at forhindre, at helt almindelige bankkunder igen ender i situationer, hvor de modtager krav på gæld, de aldrig har haft.
Kunsten at lede er også kommunikation. Og i kommunikationen er en vigtig del også at kunne positionere sig. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Ikke mindst for lederen spiller det en stor rolle bevidst at kunne positionere sig i forhold til det perspektiv og den vinkel, som lederen selv vælger at kommunikere ud fra. Bevidst at kunne tage andre ”briller” på og ”belyse” verden ud fra andres perspektiver og ståsteder er et ofte overset, men stærkt kommunikationsværktøj, som ledere og mennesker, med stor fordel kan anvende i interaktionen med hinanden. Det handler denne artikel om.
Indledning
Tidligere har jeg skrevet om ”Det handler om Ledelse” og ”Den visions-nære Leder” (se link til artiklerne nederst i denne artikel). En fællesnævner for artiklerne var og er, at God Ledelse også handler om at kunne positionere sig, ikke bare i forhold til magt og indflydelse, men også helt konkret i den direkte interaktion og kommunikation med andre. T- og U-modellen, som jeg netop har skrevet om handlede om at kunne bevare overblikket og samtidigt udnytte evnen til at skabe et tilstrækkeligt indblik at lede efter. Nogle ledelsesmodeller taler om, at vi som ledere skal kunne bevæge os fra ”nærhed” til ”distance” og tilbage igen. Indblik og udsyn. Andrea modeller om at leve livet, som om du lever livet i en robåd og kigge bagud, eller om at leve livet, som om du lever livet i en kano og kigge fremad (spejderlederen Robert Baden Powell), ja faktisk at kunne begge dele vil jeg sige. Mange ledelsesmetaforer kredser om disse og denne vigtige T-U-lederegenskab. 1. – 2. – 3. positions–modellen supplerer disse ledelsesmodeller og kommunikationsværktøjer godt og effektivt.
1. – 2. – 3. position (123-modellen)
123-modellen anviser en konkret, enkel og effektiv kommunikationsstrategi, som lederen især og alle andre kan anvende, når vi overvejer vores interaktioner, og når vi konkret interagerer med andre.
Modellen består i, at lederen undervejs i sine forberedelser og i sin direkte interaktion med andre mentalt vælger, at indtage en af de tre følgende positioner:
Den første mentale position er positionen og rollen som sig selv.
Den anden er positionen og rollen som den anden eller de andre, som lederen interagerer med.
Den tredje position og rolle er en ”ude-fra-og-ind-position”, som om man er ”fluen på væggen”.
Ved mentalt at skifte mellem disse tre mentale positioner og roller undervejs i kommunikationen, så tvinger lederen sig selv til at se temaet og sagen, som kommunikationen handler om, ikke alene fra sin egen position, ståsted og synsvinkel, men også handler om at se temaet og sagen fra de andres position, ståsted og synsvinkel, samt ser det fra et ”ude-fra-og-ind” position og blik.
Det kræver naturligvis, at lederen lytter til og ser efter, hvad de andre deltagere i samtalen siger, gestikulerer og gør. Lederen fornemmer samtidigt stemningen og følelserne hos den enkelte deltager i kommunikationen, sig selv og måske også udenforstående. Lederen bruger hele sit sanseapperat og sin acuity (sanseskarphed). Lederen får dermed et indblik i den feedback de andre deltagere sender tilbage på baggrund af lederens kommunikation. Tilsvarende lægger lederen mærke til reaktionen på egen feedback til andres kommunikation. Kommunikationen kan ses som et uendeligt netværk og loops af interaktioner på kryds og tværs. Jo mere sanseskrap lederen er, jo flere data kan lederen indsamle og dermed forbedre sin egen kommunikation og budskaber allerede mens kommunikationen og interaktionen foregår og selvfølgelig også efter.
At kunne veksle mellem ens egen mentale position (1. position) og de andres (2. position) er en væsentlig faktor og forudsætning for at kunne samskabe holdbare og kreative fællesløsninger. Løsninger der baseres på de kompetencer, der sættes i spil, og som lederen lader komme til orde i interaktionen.
Den tredje position (3. Position) tager lederen mentalt op i helikopteren: Positionen giver lederen et ”ude-fra-og-ind-blik” på, hvad der foregår rundt om bordet, eller hvor kommunikationen nu foregår. I 3. position har lederen mulighed for at danne sig nye indsigter til gavn for sin kommunikation i 1. og 2. position:
For det første kan lederen i 3. position danne sig et mentalt overblik over, om kommunikationen, mødet, samtalen (eller hvad det nu er, der foregår) er på rette kurs.
For det andet sker der det, når man går i 3. position og ”ud af selve kommunikationsituationen”, at følelserne om ikke helt – for en stund – trækkes ud af kommunikationen, så dog dæmpes markant. De egentlige kommunikations-budskaber ses og høres derved ofte mere skarpt og præcist fra denne position. “Følelses-støjen” dæmpes – sanseskarpheden skærpes.
For det tredje kan lederen i 3. position bliver opmærksom på de underliggende kommunikationsmønstre, som den samlede kommunikation i 1. og 2. position ikke er i stand til at afdække. Det kan være ”interne kommunikationsmønstre” mellem to-tre mødedeltagere undervejs i mødet. Og det kan være subtile non-verbale kommunikationsmønstre fra den enkelte deltager i kommunikationssituationen.
Og det kan være flere andre ting på spil. Ved at afdække disse mønstre i 3. position, kan lederen bringen den viden tilbage og anvende den i både 1. og 2. position og dermed styrken den samlede kommunikation i rummet.
Eksempel på at anvende af 123-modellen
Til de forberedte møder anvender jeg altid 123-modellen. Når dagsordenen og mødedeltagerlisten er klar, går jeg mentalt mødet igennem pkt. for pkt. Jeg kigger deltagerlisten igennem. For hver eneste deltager husker jeg tilbage på, hvornår jeg sidst mødte vedkommende. Husker på hvad vi talte om, og hvad der er sket siden da. Forhold som kan have indflydelse på vores relation under det kommende møde. Derefter ”afspiller jeg mødet som en film” for mit indre blik, hvor jeg forestiller mig mødet gennemført i den bedst mulige udgave ud fra den drejebog, som jeg har tænkt mødet bedst muligt kan gennemføres efter. De tre positionen afprøves og testes af. Det giver ofte god anledning til efterfølgende justeringer inden det virkelige møde.
I de mere tilfældige møder anvender jeg også 123-modellen, dog mere intuitivt, men ud fra samme principper som for de forberedte møder. ”Filmen” formes blot undervejs i interaktionen.
Efter hvert møde giver jeg mig selvfølgelig også lejlighed og tid til en kort selv-feed-back, hvor 123-modellen også sættes i spil.
