Eriksen har det godt og ventes udskrevet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Christian Eriksen har det godt og ventes hurtigt udskrevet, oplyser landsholdslæge Morten Boesen dagen efter, at den danske midtbanespiller faldt om under søndagens venskabskamp mod Ukraine i Odense.

»Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod. Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem«, siger Morten Boesen.

Eriksen blev kørt til Odense Universitetshospital efter omfaldet og var natten over indlagt til observation. Landsholdslægen har tidligere bekræftet, at Eriksen var kortvarigt bevidstløs, men hurtigt kom til sig selv igen, og at den ICD-enhed, han fik indopereret efter hjertestoppet ved EM i 2021, virkede efter hensigten. Eriksen gik selv fra banen. »Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende«, siger Morten Boesen.

Kampen, hvor Danmark førte 2-1, blev afbrudt i det 65. minut og genoptages ikke.

Christian Eriksen er efter omstændighederne i god behold

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på Nature Energy Park i Odense.

Eriksen segnede om midt i anden halvleg, hvorefter med- og modspillere straks omringede ham og skærmede af, mens læger arbejdede på banen. Stadion lå i fuldstændig stilhed, indtil han igen rejste sig og blev mødt af klapsalver fra hele tilskuerpladsen. Han blev derefter ført roligt ud af banen med sin kone Sabrina ved sin side, og en ambulance kørte ind på stadion.

Kampen er afbrudt og bliver ikke genoptaget. Eriksen fik efter hjertestoppet ved EM i 2021 indopereret en ICD-enhed, der skal gribe ind ved et lignende tilfælde.

Stoklund blev ikke minister, han blev ordfører

Af
Janus Bang
-
0

Det var en stille beslutning, taget i et mødelokale på Christiansborg, men den fortæller alligevel noget om, hvordan magten fordeles, når et parti går fra 11 ministerposter til ni. Da Socialdemokratiet i denne uge samlede sin folketingsgruppe efter dannelsen af den nye regering med SF, Moderaterne og De Radikale, faldt valget af partiets nye politiske ordfører på Rasmus Stoklund.

Mange havde set ham for sig bag en ministerpult. Han kom fra posten som udlændinge- og integrationsminister i den afgående regering, og en mand med hans linje og hans rutine på det politisk mest betændte felt syntes oplagt, da kabalen skulle lægges. Men sådan gik det ikke. Antallet af socialdemokratiske ministre skrumpede, da pladserne skulle deles med tre nye regeringspartnere, og Stoklund endte uden for kredsen ved kabinetsbordet. I stedet fik han en af de tungeste taleposter, partiet råder over.

Som politisk ordfører bliver han den, der dag for dag skal sætte ord på regeringspartiets linje fra Folketingets talerstol. Det er en post, der kræver både overblik og en vis appetit på den åbne konfrontation, og begge dele har han vist, han besidder. Han er født i Fredericia i 1984, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og kom til politik via fagbevægelsen, hvor han i årene før sit valg til Folketinget i 2019 var erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. På Christiansborg har han gjort sig bemærket med en kontant tilgang til udlændingepolitikken, og han har siddet på en lang række ordførerskaber, før turen gik forbi Skatteministeriet og siden Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er ofte set, at de politiske ordfører i et parti står først i rækken til næste ministerpost.

Fredericianer sender Danmark snublende tæt på VM

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Cecilie Fløe fra Fredericia scorede sit første landskampsmål og lagde op til sejrsmålet, da de danske fodboldkvinder nedkæmpede Sverige i Odense.

Med et mål og en assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da de danske fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.

Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppens bundhold Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM. Selv et nederlag kan række. Det kræver blot, at Italien ikke samtidig vinder over Sverige.

Efter en god og energisk dansk start fik de hurtige og teknisk dygtige svenskere kontrol over opgøret. I en enkelt situation måtte overliggeren redde Danmark. Jakob Michelsens mandskab blev presset langt tilbage, og det gjorde det svært at spille bolden frem, fordi spilstationerne var for få. Danskerne måtte i stedet forsøge sig meget direkte.

Stærkest i billedet stod midtbanespiller Olivia Holdt. Tottenham-spilleren var fremragende både defensivt og offensivt. Det var også hende, der midtvejs i første halvleg lavede et flot fremstød og sendte Amalie Vangsgaard mod baglinjen. Vangsgaard fandt angrebsmakkeren Fløe med en let vinklet aflevering, og Fredericia-angriberen lagde smukt bolden op i toppen af kassen med venstrebenet.

Trods stort svensk overtag lykkedes det Danmark at holde føringen til pause.

Hurtigt svensk mål i anden halvleg

Gæsternes overtag fortsatte efter pausen. Det danske hold kom til at stå for dybt, og syv minutter inde i anden halvleg gik det galt. Et svensk forsøg prellede af på overliggeren, og riposten landede hos Johanna Rytting Kaneryd, der kunne prikke udligningen ind.

Målet vækkede danskerne lidt. Der kom mere bid i de offensive aktioner, men det blev også tydeligt, at trætheden fra mange løbne meter begyndte at mærkes. Holdt og Vangsgaard var løbet tør for kræfter efter en time. Til gengæld var anfører Pernille Harder kommet sig nok over sin muskelskade til at komme i aktion, og til et jubelbrøl fra lægterne entrerede hun banen.

Effekten kom straks. Efter et fremragende oplæg fra Fløe, der var presset af det svenske forsvar, omsatte Harder behersket chancen til 2-1 efter blot fire minutter på banen. VM-deltagelse er kun en uafgjort kamp i Serbien væk.

De sidste 28 minutter blev én lang fight for det danske hold. Men missionen lykkedes. Trods et par nærgående svenske forsøg sled danskerne sig til en flot tilkæmpet sejr. Nøjagtigt som holdet gjorde det i Göteborg i april.

Sejrens pris

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?

Læs essayet her

Frihed kræver også handlekraft

Af
Andreas Andreassen
-
0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

Det gratis, der ikke er gratis

Af
Andreas Andreassen
-
0

Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.

Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.

Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.

Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.

Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.

Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.

Ny regering på plads: To syddanske ansigter i Mette Frederiksens ministerhold

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.

Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.

Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.

Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.

De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.

Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.

Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.

Regeringen Mette Frederiksen III

Statsminister Mette Frederiksen

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard

Finansminister Peter Hummelgaard

Justitsminister Nicolai Wammen

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa

By-, land- og transportminister Signe Munk

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov

Undervisningsminister Magnus Heunicke

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen

Forsvarsminister Jeppe Bruus

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt

Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen

Kulturminister Zenia Stampe

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin

Miljøminister Maria Reumert Gjerding

Læs også

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er mange, der har brug for hjælp«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i den jyske del af regionen. To går til voksenpsykiatrien og ét til børne- og ungdomspsykiatrien.

Et ydernummer er det, der gør det muligt for en speciallæge at behandle patienter for det offentlige. På samme måde som man går til en øjenlæge i privat praksis, kan man gå til en psykiater i privat praksis, og det er netop den kapacitet, regionen nu udvider. Det forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre og blandt andet er formand for samarbejdsudvalgene på praksisområdet. »Vi har høje ventetider på at komme til psykiater. Det har vi både på voksenområdet, men vi har det også på børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.

Det er ikke første gang, regionen tager fat på problemet. Gennem den seneste periode er der slået en række ydernumre op, og samtidig har regionen lempet de økonomiske begrænsninger, der ellers lægger loft over, hvor mange patienter psykiaterne kan se. Det har haft en effekt, men efter Pernelle Jensens oplysning er ventetiden stadig for høj. »Vi har både slået ydernumre op og fjernet de økonomiske begrænsninger, så psykiaterne kan se flere patienter. Det har gjort, at ventetiden er faldet, men den er stadig på omkring 50 uger, og det er ret højt, når man har brug for hjælp,« siger hun.

Slås bredt op i Jylland

De tre nye ydernumre bliver slået op i hele den jyske del af regionen frem for ét bestemt sted. Det er et bevidst valg, der bygger på regionens erfaringer. »Vi har god erfaring med at slå det bredt op, fordi vi håber på så mange ansøgere som muligt,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at patienterne på netop psykiatriområdet er villige til at rejse langt for at få behandling, og at det i sig selv siger noget om, hvor stort behovet er. »Patienterne er ret mobile på det her område. De har ikke noget imod at køre langt for at komme til psykiater, og det siger jo også lidt om, hvor stort behovet er. Der er mange, der har brug for hjælp,« slutter hun.

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

123...115Side 1 af 115