4.4 C
Copenhagen
torsdag 27. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Mathias Gidsel i eksklusivt selskab

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Håndboldprofilen Mathias Gidsel er nu officielt blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn. Det står klart, efter Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har offentliggjort alle 15 nominerede til den prestigefyldte hæder.

Nominationen kommer efter et år, hvor Gidsel igen har leveret præstationer i absolut verdensklasse. For andet år i træk blev han kåret som verdens bedste håndboldspiller, og hans 2025-sæson bød desuden på titler som den mest værdifulde spiller ved både VM og i Champions League. I begge turneringer sluttede han også som topscorer.

Med landsholdet sikrede han sig VM-guldet, mens han i klubtrøjen hos Füchse Berlin kunne løfte pokalen som tysk mester. Også her blev han hædret som sæsonens bedste spiller.

Blandt de øvrige nominerede finder man markante navne som Holger Rune, Jonas Vingegaard og Anders Antonsen, der tilsammen tegner et stærkt felt på tværs af dansk elitesport.

Prisen som Årets Sportsnavn har været uddelt siden 1991, hvor håndboldens profiler fem gange har løbet med titlen. Senest i 2023, hvor herrelandsholdet modtog hæderen.

Fremover gives prisen udelukkende for individuelle præstationer, mens holdpræstationer belønnes med den nye pris Årets Hold.

Vinderen afsløres ved sportsgallaen Sport 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 3. januar 2026. Her vil en dommerkomité pege på, hvem af de 15 nominerede der får årets største danske idrætstitel.

29.419 børn legede sig til fællesskab: Vinderne af DIF Skole OL for indskolingen er fundet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Farverige guirlander, hjemmelavede medaljer og forventningsfulde elever har sat scenen på skoler over hele landet den seneste måned. Hele 29.419 børn fra 1.429 klasser og 509 skoler har deltaget i årets DIF Skole OL for indskolingen – og nu er vinderne fundet.

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glæder sig over den store opbakning
»Når over 29.000 børn deltager i DIF Skole OL, sender det et stærkt signal – idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for børns trivsel og skoleliv. Her handler det ikke bare om motion, men om glæde, fællesskab og værdifulde oplevelser i børnehøjde. Det er netop den slags idrætsfællesskaber, vi i DIF ønsker at styrke og udbrede i hele landet« siger han.

DIF Skole OL for indskolingen fungerer ikke som en klassisk konkurrence. Her jagter klassen point som fællesskab gennem fantasifulde lege og motoriske udfordringer – fra at rulle som pandaer til at gå i trillebør eller løbe baglæns. Fokus er på samarbejde, idrætsglæde og at alle kan være med.

Her er vinderklasserne 2025

  1. klasse
    • Norddjurs Friskole 0.A, Norddjurs Kommune
    • Gerbrandskolen 0.D, Københavns Kommune
    • Vejlebroskolen 0.B, Ishøj Kommune
  2. klasse
    • Nordstjerneskolen 1.B, Frederikshavn Kommune
    • Tove Ditlevsens Skole 1.D, Københavns Kommune
    • Norddjurs Friskole 1.A, Norddjurs Kommune
  3. klasse
    • Varnæs Skole 2.A, Aabenraa Kommune
    • Gerbrandskolen 2.A, Københavns Kommune
    • Norddjurs Friskole 2.A, Norddjurs Kommune
  4. klasse
    • Nordstjerneskolen 3.A, Frederikshavn Kommune
    • Langelinieskolen 3.D, Københavns Kommune
    • Marie Kruses Skole 3.B, Furesø Kommune

Eleverne kan se finaleshowet online, hvor klasserne bliver hyldet for deres indsats.

Talmæssigt overblik
• 29.419 tilmeldte elever
• 1.429 klasser
• 251 0.-klasser
• 424 1.-klasser
• 378 2.-klasser
• 376 3.-klasser
• 509 skoler fra 94 kommuner

DIF Skole OL har dermed endnu engang vist, at bevægelse og fællesskab kan samle børn på tværs af skoler og landsdele – og give plads til både jubel, leg og sammenhold.

Stærkt felt klar til Årets Sportsnavn 2025

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Feltet er nu sat. Med offentliggørelsen af de sidste fem kandidater er alle 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn 2025 fundet. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Club La Santa i en fælles udmelding, der tegner billedet af et sportsår med historiske danske resultater.

De fem nye navne, som fuldender listen, spænder bredt mellem etablerede verdensstjerner og nye profiler, der for alvor har markeret sig i 2025.

Formand for Team Danmark Lars Krarup lægger ikke skjul på sin begejstring
»Året efter et OL er ofte et år, hvor nye talenter folder sig ud og etablerer sig som verdensklasseatleter. Således også i 2025, hvor listen over kandidater til prisen som Årets Sportsnavn 2025 med de sidste fem navne nu er komplet. Og blandt de femten stærke kandidater er der både etablerede stjerner og nye og spændende navne. Jeg vil gerne lykønske alle femten – for alene det at være blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn er en stor ære og vidner om ekstraordinære præstationer« siger han.

Også DIF’s formand Hans Natorp roser niveauet
»Når man ser de 15 nominerede samlet, får man et klart indtryk af den kvalitet og professionalisme, der præger dansk elitesport. Der er tale om et felt, der rummer både store resultater og stærke fortællinger om hårdt arbejde og målrettethed. Jeg glæder mig over, at vi med nomineringerne kan anerkende de sportspræstationer, som har gjort året til noget særligt. Stort tillykke til alle de nominerede« siger han.

De fem nye navne

• Niklas Larsen, cykling – blandt andet VM- og EM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb og EM-bronze i enkeltstart
• Mathias Gidsel, håndbold – VM-guld, topscorer og MVP ved både VM og i Champions League
• Holger Rune, tennis – vinder af Barcelona Open og finalist i Indian Wells
• Anna Munch, sejlsport – EM-guld, grand slam-medaljer og verdensranglistens nummer et
• Christian Andersen, SUP – VM-guld i sprint og førende på europæisk SUP-rangliste

De tidligere offentliggjorte nominerede tæller profiler som Jonas Vingegaard, Cathrine Laudrup-Dufour, Anders Antonsen, Mathias Fullerton og Clara Tauson. En liste, der viser et usædvanligt bredt dansk elitefelt med medaljer fra stort set alle grene af international topidræt.

Prisen uddeles siden 1991
Årets Sportsnavn kåres på SPORT 2025 i Herning den 3. januar, hvor vinderen modtager 75.000 kroner og indtræder i en lang tradition af danske sportspersonligheder, der siden 1991 har fået hæderen.

Dommerkomitéen tæller blandt andre H.M. Kongen, Michael Laudrup, Camilla Martin og ledelserne i både DIF og Team Danmark.

De tre finalister udpeges senere, inden vinderen afsløres live på DR1 ved sportsgallaen i Herning.

120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed i nyt beskæftigelsessystem

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Med beskæftigelsesreformen får både kommuner og a-kasser langt friere rammer til at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Nu følger en pulje på 120 millioner kroner, som skal bruges til at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til de nye arbejdsgange.

Reformen betyder færre proceskrav, mindre bureaukrati og større frihed for sagsbehandlerne, der fremover skal skræddersy mere individuelle forløb for borgerne. Det kræver nye kompetencer i hele beskæftigelsessystemet – og derfor er midlerne afsat.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek forklarer
»Arbejdet med at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet har i for høj grad været præget af krav til processer og tidskrævende formaliteter. Nu giver vi sagsbehandlerne større frihed, hvor deres faglighed virkelig kan komme i spil, så borgerne kan få den indsats, der passer til den enkelte.«

Puljen udmøntes i perioden 2026-2028. Ifølge aftalen mellem regeringen og KL skal kommuner og a-kasser medfinansiere opkvalificeringen, men kun fra 2027. Da budgetterne for 2026 allerede er vedtaget, stilles der ikke krav om medfinansiering det første år. I 2027 og 2028 skal kommuner og a-kasser selv bidrage med 20 procent af det beløb, de søger om.

Med de nye penge får systemet mulighed for at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen netop dér, hvor reformen giver medarbejderne et større fagligt ansvar og mere fleksibilitet i hverdagen.

Regeringen vil gøre det lettere for medarbejdere at føre virksomheden videre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.

Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger
»Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op
»Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«

I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.

Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.

Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Håndbolden er nu officielt levende kulturarv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Håndbold har i foråret været én af danskernes favoritkandidater i Kulturministeriets store folkehøring om immateriel kulturarv – og nu er det officielt. Sporten er blevet føjet til den danske UNESCO-fortegnelse efter en afstemning med næsten 60.000 deltagere.

De fem vinderbidrag, som nu indgår i fortegnelsen hos Det Kgl. Bibliotek, er håndbold, højskolerne, pølsevogne, foreningsliv og tillidssamfundet. Her kan man læse beskrivelser af den kulturelle betydning, de hver især har for Danmark.

I pressemeddelelsen fra Det Kongelige Bibliotek lyder det blandt andet
»Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.«

Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over optagelsen
»Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse.«

Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 kulturfænomener udvalgt blandt 10.000 forslag, indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig støtte fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Hos DanskHåndbold er stoltheden stor over, at sporten nu officielt er en del af Danmarks levende kulturarv.
»Jeg er ekstremt stolt over nu at se håndbolden på den fine liste. Det bekræfter sportens status som en af Danmarks vigtigste folkelige idrætsgrene og fællesskaber, og det er et skulderklap til de tusindvis af frivillige, trænere, børn, unge, forældre og fans, som er hele sportens fundament« siger administrerende direktør Heino Knudsen.

Vinderne får nu også muligheden for at blive indstillet til UNESCO’s internationale verdensarvsliste – en mulighed, DanskHåndbold vil undersøge nærmere.

DMI melder om flot solskin i Jylland – resten af landet får mere skyet vejr

Af
Redaktionen
-
0

DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.

I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.

Leder: Hykleriet i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.

Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.

Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.

Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.

Men ikke i Middelfart.

Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester. 

Tak for kaffe. 

Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.

Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.

Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.

Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand? 

Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have. 

For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.

Og hvor står resten af Venstres gruppe?

Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA

De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.

Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.

Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.

CLAY viser Videbæks skulpturer om krop, tid og skrøbelighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.

CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.

Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.

Arkitekten, der fandt hjem i leret

Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.

Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.

Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.

I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.

Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.

»Før ler vidste af, at det var ler…«

Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«

Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.

I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.

Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.

Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.

Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.

USA: Den ubestridte globale økonomiske supermagt

Af
Stig Brammer
-
0

USA er verdens ubestridte økonomiske lokomotiv og den primære kilde til global efterspørgsel. Den amerikanske økonomi er defineret af en dynamisk, entreprenøriel kapitalisme med et stærkt fokus på forskning, udvikling og banebrydende teknologier. Landet dominerer kritisk vigtige industrier, som informationsteknologi, finans, forsvar, bioteknologi og underholdning, hvilket giver det en enestående global indflydelse. Den amerikanske dollar er fortsat verdens førende reservevaluta, hvilket sikrer USA en betydelig finansiel og monetær buffer.

Kontrasten: Høj velstand møder ekstrem finansiel ulighed

Målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) placerer USA sig i toppen af de store industrilande, typisk rangerende mellem nr. 8 og 12 i verden (omkring $89.000 i 2025-estimater). Dette gør USA til en af de rigeste nationer i verden målt pr. indbygger, dog uden for top 5. Til sammenligning ligger Danmark omkring plads 15-20 i verden. Bag denne imponerende økonomiske succes ligger dog en markant kontrast i fordelingen af velstanden.

Gini-koefficienten for USA ligger på cirka 46,5 (seneste tilgængelige tal), hvilket placerer landet blandt de 5 mest ulige nationer i OECD/den industrialiserede verden. Til sammenligning har de nordiske lande som Danmark og Sverige en Gini-koefficient på 27-29, hvilket placerer dem som de mest lige nationer i verden (Globalt nr. 1-5). Denne enorme forskel i fordelingen af velstand og indkomst er et centralt og strukturelt træk ved den amerikanske økonomiske model og bidrager til væsentlige forskelle i politisk og social stabilitet sammenlignet med Nordeuropa.

Fiskale kendetegn: Lav skattebyrde og massiv offentlig gæld

USA fører en langt mindre omfattende velfærdspolitik end de europæiske lande, hvilket tydeligt afspejles i landets skattebyrde og offentlige finanser.

  • Global Skattebyrde: Den samlede skattekvote (inkl. sociale bidrag) ligger på cirka 27,1% af BNP (2023). Dette er markant under OECD-gennemsnittet (34,0%), hvilket placerer USA blandt de 5 laveste skattekvoter i OECD. Til sammenligning har Danmark en skattekvote på 43,4%, hvilket typisk rangerer Danmark som det land med den højeste skattebyrde i verden (Globalt nr. 1), og Sverige ligger som Globalt nr. 3 (41,4%).
  • Offentlig Gæld: Den føderale gæld udgør nu over 123% af BNP (2025-prognose). Dette er et historisk højt niveau og rangerer USA som en af de nationer med den højeste gældskvote i verden (typisk nr. 3-5 globalt efter Japan, Grækenland, Italien). Til sammenligning har Danmark og Sverige gældsniveauer på 30-35% af BNP, hvilket rangerer dem blandt de mest fiskalt solide nationer i verden (Globalt nr. 10-15 laveste gæld).

Det amerikanske mareridt

USA’s historiske nedgradering fra den fejlfri ‘AAA’ kreditvurdering til ‘AA+’ i 2011 (og igen i 2023) er mere end blot et tal i regnskabet. Det er et klart signal om en vedvarende politisk dysfunktion og en voksende gældsbyrde. Disse faktorer, som direkte påvirker den føderale regerings evne til at fungere, sættes nu i skærende kontrast til den aktuelle situation med usikkerhed om løn til føderalt ansatte (FED-ansatte).

Gældsspillets bivirkninger

Den politiske strid om budget og gældsloftet, som førte til nedgraderingerne fra AAA til AA+, er den direkte årsag til de gentagne government shutdowns (lukninger af regeringen). I 2025 gentages dette mønster, hvor forhandlingerne af den amerikanske finanslov igen har ført til usikkerhed og en midlertidig lukning af lønudbetalingerne til de føderalt ansatte.

Denne cyklus af politisk blokering, der sætter de ansattes økonomi på spil og truer landets finansielle troværdighed, betyder, at USA reelt set ikke er et land, der ligger i toppen, når det gælder stabil økonomi og velfærd.

Den sociale pris: skarpe kontraster med Danmark

USA har omkring 347 millioner indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til Danmarks beskedne 6 millioner. Denne enorme forskel i befolkningstal forstærker de sociale problemer, når man ser på råtal. Men selv justeret pr. indbygger viser statistikkerne en slående forskel på samfundssikkerheden og den sociale velfærd i de to lande.

For eksempel er antallet af hjemløse i USA hele 770.000 mod Danmarks 5.989. Når man ser på satserne, er der i USA 222 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket stadig er mere end dobbelt så højt som Danmarks 99,8 pr. 100.000. Dette understreger de store huller i det amerikanske sociale sikkerhedsnet.

Den amerikanske opioidkrise afspejles brutalt i dødelighedsstatistikkerne. Med 108.285 narkodødsfald mod Danmarks 280 er forskellen enorm. Dette kan omsættes til en dødsrate på 31,2 pr. 100.000 i USA, hvilket er næsten syv gange højere end Danmarks 4,7 pr. 100.000. Denne sundhedskrise er en direkte konsekvens af social ulighed og et udfordret sundhedssystem, der har svært ved at håndtere afhængighed og mental sundhed.

Endelig er voldsraten en kritisk indikator for den sociale stabilitet. USA oplever 22.830 mord årligt mod Danmarks 45. Dette resulterer i antal mord på 6,6 pr. 100.000 indbyggere i USA, hvilket er næsten ni gange højere end Danmarks antal mord på kun 0,75 pr. 100.000. Disse tal tegner et dystert billede af de menneskelige omkostninger ved den amerikanske økonomiske model, der trods sin massive rigdom ikke har formået at sikre basale sociale sikkerhedsnet og tryghed for alle sine borgere.

Den indadvendte kæmpe: Forbrugsdrevet vækst

I modsætning til de små, åbne nordiske økonomier er USA en stor, relativt lukket økonomi, hvis vækst primært er drevet af hjemligt forbrug.

Handel og afhængighed (2023-tal):

  • Eksport af varer og tjenester: Cirka 11,1% af BNP.
  • Import af varer og tjenester: Cirka 14,0% af BNP.

Den lave andel af udenrigshandel i forhold til BNP gør den amerikanske økonomi mindre følsom over for globale konjunktursvingninger end for eksempel Sverige. Amerikansk vækst afhænger derimod stærkt af et robust privat forbrug, som udgør næsten 70% af BNP.

Nuværende makroøkonomi: Stram pengepolitik og vejen mod afkøling

Efter en stærk genopretning fra pandemien stod USA over for en periode med høj inflation i 2022-2023. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har reageret aggressivt ved at hæve den effektive Fed Funds Rate og fastholder den nuværende rente på 5,25-5,50% (2025-prognose). Fed signalerer en politik om “højere i længere tid” for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2,0 %????.

Konjunkturudsigter for 2025/2026

Konjunkturudsigterne for 2025/2026 viser, at BNP-væksten aftager fra et stærkt 2025 på nuværende 3,8% vækst, men forventes stadig at ligge på et moderat niveau, omkring 1,8-2,2% i 2026, da de kumulative effekter af de høje renter begynder at slå igennem. Væksten drives fortsat primært af privat forbrug.

Hvad angår Inflationen, har Fed’s stramme politik haft effekt, men inflationen er mere vedvarende end forventet. Den kerneinflation (Core PCE) ligger på ca. 2,8% (seneste tal) og forventes først at nå Fed’s langsigtede mål på 2,0% i løbet af slutningen af 2026.

Samtidig er Arbejdsløsheden på arbejdsmarkedet fortsat robust med en ledighed på ca. 4,0% (seneste tal), men den forventes at stige let, muligvis op til 4,4% i slutningen af 2026, hvilket indikerer en blød landing snarere end en dyb recession. Fed står over for den vanskelige balancegang at fastholde en rente, der er høj nok til at bringe inflationen under kontrol, men uden at udløse en hård recession – en situation, der er yderligere kompliceret af den massive og voksende offentlige gæld.

Afrunding

Det amerikanske lederskab er fanget i et komplekst paradoks, hvor enorm global indflydelse møder ekstrem politisk polarisering, der fører til institutionel lammelse og manglende evne til at vedtage langsigtede løsninger. Denne uenighed strækker sig over grundlæggende spørgsmål, hvilket forstærker følelsen af skrøbelig styring og afspejles i chok som den historiske 40 dages rekord for FED nedlukning. Samtidig skaber den voksende ulighed grobund for alvorlige sociale kriser; dette manifesteres i en epidemi af hjemløshed og et udbredt misbrug af fentanyl, som sammen med forhøjede drabsrater tærer på tilliden til de offentlige institutioner. Denne interne ustabilitet sender usikre signaler til allierede og rivaler i udlandet. USA’s fremtidige status afhænger uigenkaldeligt af evnen til at overvinde denne splittelse og mobilisere de nødvendige ressourcer mod de presserende indenlandske kriser.

 

 

 

123...84Side 1 af 84
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER