-2.1 C
Copenhagen
lørdag 14. februar 2026

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

0

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Sydjylland skal ikke skylles i havet eller druknes i regn

0

OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.

Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.

Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.

Klimavirkeligheden er både reel og dyr.

Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.

Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.

En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

0

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

Unge skal træne svære valg i økonomiens gråzoner

0

ØKONOMI. I uge 11 sætter Årets Pengeuge fokus på de økonomiske dilemmaer, som mange unge møder i hverdagen. Med et nyt undervisningsforløb vil Finans Danmark sammen med blandt andre Danmarks Matematiklærerforening styrke elevernes forståelse for privatøkonomi og de valg, der følger med, når pengene ikke altid rækker.

Undervisningen tager afsæt i genkendelige situationer, hvor elever i udskolingen blandt andet skal forholde sig til fristelser som køb nu og betal senere eller spørgsmålet om at spare op. Gennem realistiske øvelser og cases bliver eleverne udfordret på balancen mellem fornuft og følelser, når økonomiske beslutninger skal træffes.

Ifølge Finans Danmark handler det om at møde de unge der, hvor valgene opstår i hverdagen.

»Vi vil gerne møde de unge lige der i hverdagen, hvor de skal træffe de økonomisk valg, der kan være svære, hårde og hvor man står og vipper mellem fornuft og følelser. Med hjælp fra matematiklærerne og gæste-underviserne fra bankerne vil vi i Pengeuge gerne være med til at give nogle redskaber, de unge kan bruge, når de kommer i tvivl,« siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.

Undervisningsforløbet er opdelt i to spor målrettet henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse, da økonomi fylder mere i de ældste elevers liv, når fritidsjob og egne indtægter bliver en del af hverdagen. Forløbet er allerede testet på en skoleklasse i målgruppen.

Formålet er ikke at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt eller forkert, men at skabe refleksion og dialog.

»Formålet er ikke at give en facitliste på, hvad der er ”rigtigt” eller forkert”, men at give de unge et trygt rum til at reflektere, stille spørgsmål og blive klogere på deres egne valg,« fortæller Stine Luise Goll.

Ud over konkrete økonomiske dilemmaer sætter undervisningen også fokus på de inspirationskilder, som påvirker unges forbrug og pengevaner. Her opfordres eleverne til at overveje, hvem de lytter til, når de møder økonomiske råd på nettet og sociale medier.

Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle skoler på platformen FORSTÅ.dk og er tilpasset undervisningen i matematik.

Sne og risiko for snestorm Syddanmark: Politiet advarer morgenbilister

0

Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.

Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.

– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.

DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

10–20 centimeter sne – lokalt mere

Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.

Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.

Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.

Vejret kan ændre sig

DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.

Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.

Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.

– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.

Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.

Staten og fagforeninger enige – her er det nye overenskomstforlig

0

Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.

Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.

Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.

Ekstraordinært lønløft til Forsvaret

En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.

Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.

Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«

Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere

Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.

Ny fritvalgsordning

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.

Der indføres desuden:

  • En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
  • To ekstra seniordage

Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.

Forbedrede vilkår for børnefamilier

Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.

Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.

Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.

Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.

Fokus på trivsel og kompetenceudvikling

Parterne har også aftalt at afsætte midler til:

  • Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
  • Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
  • Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
  • Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.

Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.

Skal til afstemning

Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.

Malte Setkov får OL-chancen efter ændring i dansk trup

0

SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.

Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.

Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.

»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«

Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.

»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«

Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.

»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«

Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.

»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«

Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.

»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«

Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

0

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

0

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

0

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.