VEJEN

-

12:58 - 18. december

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg

Konkurrencerådet får Apple til at lempe grebet om iPhone-reparationer

Af

-

08:26 - 18. december

FORBRUGER. Reparation af iPhones i Danmark kan blive både billigere og nemmere i fremtiden. Konkurrencerådet har godkendt et tilsagn fra Apple, som betyder, at selskabet fremover ikke må lægge kunstige hindringer i vejen for reparationer af iPhones, uanset hvem der udfører dem, og hvilke reservedele der bruges.

Sagen handler om Apples tidligere praksis, hvor visse funktioner på iPhones holdt op med at virke, hvis telefonen blev repareret med skærm, batteri eller kamera fra andre end Apples egne systemer. Samtidig kunne telefonen vise beskeder om, at der var anvendt en ukendt reservedel, hvilket ifølge myndighederne kunne presse forbrugerne til at købe en ny telefon frem for at få den gamle repareret.

Konkurrencerådets formand Christian Schultz vurderer, at Apples tilsagn vil få stor betydning for markedet i Danmark.
»Vi vurderer, at Apples tilsagn får væsentlig betydning for konkurrencen om reparation af iPhones i Danmark. For forbrugere og virksomheder, hvis medarbejdere benytter iPhones, kan reparationspriserne derfor blive lavere end ellers, og de kan få flere valgmuligheder, hvis iPhonen ikke virker, som den skal. Samtidig skaber tilsagnet nye forretningsmuligheder for gruppen af reparatører, der ikke umiddelbart har en tilknytning til Apple i dag.«

Han peger samtidig på, at Apples adfærd kan have haft klare konsekvenser for både priser og forbrugernes valg.
»Vores umiddelbare vurdering er, at Apples adfærd kan have givet Apple mulighed for at sætte højere priser på Apple-reservedele til iPhones. Samtidig kan adfærden have påvirket slutkunderne til at købe nye iPhones i stedet for at reparere de gamle, ligesom den kan have hindret reparatører uden tilknytning til Apple i at reparere telefonerne, så de var fuldt funktionelle.«

Med tilsagnet forpligter Apple sig blandt andet til ikke at indføre kunstige hindringer for reparationer, uanset om der anvendes nye, brugte, originale eller uoriginale reservedele, og uanset hvilken reparatør der står for arbejdet. Samtidig skal reservedele kunne opnå den fulde funktionalitet, som delen tillader, og Apple må kun vise objektive og faktuelle reparationsmeddelelser på telefonen efter en reparation.

Ifølge Konkurrencerådet vil det styrke uafhængige reparatørers adgang til markedet og trække i retning af lavere reparationspriser. Det kan samtidig gøre det mere attraktivt for forbrugerne at få repareret deres iPhone frem for at investere i en ny.

Konkurrencerådet har ikke taget stilling til, om Apple konkret har overtrådt konkurrencereglerne, men vurderer, at tilsagnet fjerner de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde rejst om mulig misbrug af en dominerende stilling.

Sager mod techgiganter som Apple behandles ofte på EU-niveau, men i dette tilfælde har de danske myndigheder valgt selv at gribe ind. Det hænger blandt andet sammen med, at iPhones er mere udbredt i Danmark end i mange andre europæiske lande.

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

Af

-

08:25 - 18. december

POLITIK. Justitsminister Peter Hummelgaard sender nu et nyt lovforslag i høring, der skal styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Et centralt element i forslaget er, at selvbestaltede mæglingsråd fremover kan blive gjort strafbare, hvis de bruges til at holde alvorlige strafbare forhold væk fra politiet og domstolene.

Ifølge regeringen er der set eksempler på, at sådanne mæglingsråd – blandt andet i religiøse miljøer – fungerer som parallelle retssystemer uden demokratisk eller retlig legitimitet. Her bliver konflikter og forbrydelser håndteret uden om det danske retssystem, hvilket ifølge justitsministeren undergraver både retsstaten og borgernes frihed.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være strafbart at indgå i et mæglingsråd med det formål at unddrage strafbare handlinger fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Overtrædelser skal kunne straffes med op til fire års fængsel.

Justitsminister Peter Hummelgaard lægger ikke skjul på alvoren i sagen.
»Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af spil, og hvor religiøse dogmer og blodpenge bruges til at lægge låg på kriminelle forhold. Det har ingen plads i et retssamfund som det danske, og derfor foreslår vi nu at kriminalisere den slags primitive forsøg på aktivt at undergrave vores værdier og vores retssamfund. Med lovforslaget styrker vi indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol for at værne om retssamfundet, det enkelte menneskes frihed og sammenhængskraften i samfundet,« siger han.

Bag lovforslaget ligger et ønske om at slå fast, at alvorlig kriminalitet skal håndteres af de retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det strafferetlige system – og ikke i uformelle fora, der kan presse ofre til tavshed eller forlig.

Ud over kriminalisering af mæglingsråd indeholder lovforslaget også andre markante initiativer. Der lægges op til skærpede straffe for æresrelaterede forbrydelser, hvor et æresmotiv fremover som udgangspunkt skal tælle som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Samtidig foreslås det, at det nuværende tildækningsforbud udvides, så det ikke kun gælder på offentlige steder, men også på uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2026. Indtil da sendes det i høring, så relevante parter kan komme med bemærkninger, inden regeringen tager næste skridt i lovgivningsprocessen.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Af

-

08:07 - 18. december

SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.

Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.

»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«

Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.

Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.

Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.

»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.

Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Af

-

08:04 - 18. december

SAMFUND. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i job end tidligere, og forskellen i beskæftigelse mellem dem og personer med dansk oprindelse er blevet markant mindre over de seneste år. Det fremgår af den nye publikation Indvandrere i Danmark 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Siden 2015 har beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande været stigende år for år. I 2024 var 71 procent af de mandlige indvandrere i beskæftigelse, mod 53 procent i 2015. For kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 45 procent i 2015 til 61 procent i 2024.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i 2024 på 81 procent for mænd og 78 procent for kvinder. I 2015 lå tallene på henholdsvis 77 procent for mænd og 73 procent for kvinder.

Udviklingen betyder, at afstanden mellem de to grupper er blevet mindre over tid.

»Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024«, siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tallene viser samtidig, at indvandrere i høj grad er koncentreret i bestemte brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der i 2024 havde den højeste andel af mandlige indvandrere, hvor 39 procent af de beskæftigede mænd var indvandrere. Også brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt forskning og udvikling ligger højt med 26 procent indvandrere blandt de mandlige beskæftigede.

Blandt kvinder er det især rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der skiller sig ud. Her var 37 procent af de ansatte kvindelige indvandrere. Også landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter samt forskning og udvikling har en relativt stor andel kvindelige indvandrere.

Omvendt er der brancher, hvor indvandrere kun udgør en lille del af de beskæftigede. Det gælder blandt andet offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring, hvor andelen af både mandlige og kvindelige indvandrere er lav.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik ser bredt på indvandreres forhold i Danmark og indeholder også opgørelser om blandt andet bopæl, uddannelse, kriminalitet og indkomst samt udviklingen for efterkommere og børn af efterkommere.

Arbejdsgivere kan risikere fængsel ved grove brud på asbestregler

Af

-

21:37 - 17. december

POLITIK. Et nyt lovforslag skal sætte en markant stopper for farligt sjusk med asbest på danske byggepladser. Fremover kan arbejdsgivere og ledelsespersoner risikere fængselsstraf, hvis de ved grove eller bevidste overtrædelser udsætter ansatte for det livsfarlige asbeststøv.

Asbest har været forbudt i Danmark siden 1980’erne, men alligevel dukker der fortsat sager op, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Ifølge regeringen er konsekvenserne hidtil ikke været tilstrækkelige til at sikre, at alle tager ansvaret alvorligt. Med ændringen i arbejdsmiljøloven bliver straffen nu skærpet markant.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lægger ikke skjul på sin frustration over, at problemet stadig eksisterer.
»Asbeststøv er livsfarligt. Det har vi vidst siden 80’erne, hvor det blev forbudt. Derfor går det over min forstand, at vi stadig gang på gang hører om arbejdsgivere, der snyder med asbest. Det er tydeligt, at de ikke har respekt for deres medarbejderes liv og helbred. Derfor strammer vi nu loven i håbet om, at de har respekt for mulig fængselsstraf,« siger ministeren.

Lovforslaget betyder, at personer i virksomhedens ledelse kan dømmes til fængsel, hvis de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.

Samtidig indføres der nye krav til håndteringen af asbestprøver. Arbejdsgiveren skal fremover sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte modtager resultaterne direkte fra den tredjepart, som har foretaget asbestanalysen. Formålet er at forhindre svindel og sikre, at medarbejderne får korrekt og rettidig viden om, hvorvidt der er konstateret asbest i materialer.

Det er fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Her spiller kendskabet til resultaterne af asbestprøver en afgørende rolle for, om arbejdet overhovedet kan udføres, og hvordan det i givet fald skal foregå.

Som led i en bredere indsats mod social dumping lægger lovforslaget også op til højere bøder for større virksomheder. Det gælder blandt andet ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker og ved bygherrers manglende udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladser.

Ifølge regeringen er målet klart at presse både arbejdsgivere og bygherrer til at tage det forebyggende arbejdsmiljøarbejde langt mere alvorligt og dermed mindske risikoen for alvorlige arbejdsulykker og livsfarlig eksponering for asbest.

Nyt lovforslag skal slå hårdere ned på voldsparate fodboldfans

Af

-

10:53 - 17. december

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.

Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.

Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.

Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.

»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.

Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.

Visitation, forbud og stadionudelukkelser

Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.

Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.

Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.

Bred opbakning fra fodboldens parter

Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.

»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

Af

-

11:00 - 15. december

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

Af

-

10:58 - 15. december