22.4 C
Copenhagen
søndag 6. juli 2025

Flere underretninger om børn og unge i 2024

0

SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.

Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.

Hvert tredje barn underrettes flere gange

Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.

Flere underretninger om unge piger end drenge

I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.

Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest

Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik.

Danskerne køber stadig færre cigaretter – salget faldt 9 procent i 2024

0

SUNDHED. Salget af cigaretter i Danmark faldt med 9 procent i 2024 sammenlignet med året før. I alt blev der solgt 3.506 mio. cigaretter, svarende til 726 cigaretter pr. indbygger over 18 år. Året før var tallet 804 cigaretter pr. voksen.

Det er en fortsættelse af en klar tendens: siden 2019 er cigaretsalget faldet med hele 37 procent.

Også salget af røgtobak, som bruges til piber og rul-selv-cigaretter, faldt betydeligt i 2024 med ca. 22 procent, fra 320 tons i 2023 til 250 tons i 2024. Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, fra 22 mio. styk til 20 mio. styk.

Salget af vin og spiritus falder – ølsalget stiger en smule

Salget af spiritus faldt med 4,4 procent, mens vinsalget faldt med 3,2 procent. Øl gik en smule imod strømmen med en stigning i salget på 1,6 procent.

Samlet blev der solgt 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger i 2024, hvilket svarer til, at hver voksen dansker købte 9,1 liter ren alkohol årligt eller 11,7 genstande om ugen.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe unge ud af afhængighed af sociale medier

0

SPORT. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.

En stadig større del af unges hverdag foregår i dag på sociale medier. For mange bliver det en selvfølge at gribe ud efter telefonen i alle døgnets timer – fra de tidlige morgentimer til sen aften. Fastholdelsen på Facebook, Snapchat, Instagram, YouTube eller TikTok risikerer at gå ud over både trivsel og søvn, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere påvist.

Men en ny analyse fra styrelsen, som offentliggøres i dag, peger på, at enkle designændringer på sociale medier kan hjælpe unge til et mere balanceret forbrug. Det drejer sig for eksempel om korte venteperioder eller planlagt tidsforbrug, der kan reducere unges daglige forbrug markant.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

»Vi ser igen og igen, hvordan tech-giganterne bevidst fastholder især børn og unge foran skærmen. Det er ikke godt nok. De skal passe bedre på vores børn og unge på deres platforme. Nu kan vi se, at simple tiltag kan hjælpe unge med at styre deres afhængighed – tiltag som tech-giganterne selv bør gå forrest med. Vi skal derfor være langt mere konsekvente over for dem. Det handler ikke om at forbyde sociale medier, men om at sikre, at de ikke manipulerer unge til at scrolle og klikke mod deres vilje. Regeringen vil fortsætte sit arbejde med at tæmme tech-giganterne og sikre, at deres platforme ikke udgør en sundheds- og trivselsrisiko for vores børn og unge.«

Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:

»Vi står i en situation, hvor alt for mange børn og unge bruger flere timer foran skærmen, end de selv ønsker. De fastholdes på sociale medier, der er designet til at holde dem fanget – ikke til at sætte dem fri. Det er dybt bekymrende. Undersøgelsen bekræfter ikke bare, at der er et problem – den viser også, at vi med få greb kan begrænse skærmtid og doom-scrolling på sociale medier markant. Det styrker kun behovet for handling. Vi har i mange år været for naive omkring konsekvenserne af sociale medier. Nu er det tid til at tage det lige så alvorligt som andre former for afhængighed. Det kræver benhård regulering af tech-giganterne – herunder aldersverifikation – så vi beskytter børn og unge mod indhold og platforme, de slet ikke er gamle nok til.«

Analysen er gennemført som et seks ugers feltforsøg med 269 unge. Den bekræfter, at de unges forbrug ofte er højt både før og efter skoletid, mens det om natten er lavere.

Dog bruger mange unge i gymnasiet op mod en femtedel af deres skoletid på sociale medier, og fire ud af ti unge tjekker sociale medier mindst én gang i timen i skoletiden.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Foreningslivet skal slippe for bøvl og bureaukrati

0

POLITIK. Mindre bøvl med banker, nemmere afholdelse af sportsstævner og foreningsarrangementer samt en markant afbureaukratisering af hverdagen for de frivillige. Det er nogle af målene med i alt 51 anbefalinger, som et bredt partnerskab fra foreningslivet netop har afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Partnerskabets anbefalinger er rettet mod både staten, kommunerne og selve foreningslivet og skal bidrage til at gøre arbejdet lettere for de mange tusind frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel i det danske foreningsliv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

»Jeg vil gerne sige partnerskabet en kæmpe tak for det gode og grundige arbejde, de har lavet. Det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det bøvl og bureaukrati, der truer de frivillige ildsjæles engagement og dermed også vores foreningsliv. Nu er opgaven at nærlæse anbefalingerne. Det ser jeg frem til.«

Ros og enkelte knaster hos DIF

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), der med over to millioner medlemmer er en af de centrale aktører i partnerskabet, glæder man sig over initiativet.

»De frivillige er hjertet i vores civilsamfund. Derfor vil vi gerne sige en stor tak til ministrene for at stå i spidsen for denne både vigtige og omfattende opgave. Der er flere gode anbefalinger, som kan bidrage til at reducere bureaukratiet og forenkle arbejdet for de frivillige i vores idrætsforeninger,« siger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF.

DIF fremhæver blandt andet, at anbefalingerne om enklere risikovurdering af foreninger i forhold til hvidvaskregler samt lempelser for overnatning ved sportsstævner og skattefri godtgørelse til frivillige vil gøre en markant forskel.

Samtidig påpeger DIF dog også, at enkelte anbefalinger har splittet partnerskabet.

»Vi anerkender, at der er forskellige ønsker i så stort et partnerskab. Det er et demokratisk grundvilkår. Vi ærgrer os dog over, at nogle af de anbefalinger, der har splittet partnerskabet mest, har fundet vej til det endelige notat,« siger Morten Mølholm Hansen.

Regeringen har på forhånd forpligtet sig til at følge anbefalingerne – eller forklare, hvis det ikke er muligt.

Tesla får bøde for vildledning om bilpriser og lån

0

BUSINESS. Tesla Motors Denmark ApS har accepteret en bøde på 190.000 kroner for at have vildledt forbrugere om prisen på virksomhedens biler samt oplysninger om lån til bilkøb. Overtrædelserne skete tilbage i 2019 og vedrørte virksomhedens danske hjemmeside, hvor bilerne kunne købes direkte.

I markedsføringen af to bilmodeller undlod Tesla at oplyse om registreringsafgift og dokument- og leveringsgebyr, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden udgjorde en klar overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledende udeladelser.

Derudover blev reglerne overtrådt ved, at Tesla ikke gav et repræsentativt eksempel på låneomkostningerne, da de markedsførte lån til tre af deres bilmodeller. Det betyder, at potentielle købere ikke fik tilstrækkelige oplysninger til at træffe en fuldt oplyst beslutning om lånene.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger betydningen af korrekte og fuldstændige oplysninger til forbrugerne:

»Det er vigtigt, at forbrugerne får alle relevante oplysninger, når de træffer en så stor beslutning som at købe en bil eller optage et lån hertil, så de kan træffe et informeret valg.«

Han påpeger samtidig, at bødeniveauet for lignende overtrædelser nu er væsentligt højere, da en ny bødemodel trådte i kraft i 2022, baseret på virksomhedernes størrelse. Derfor ville en tilsvarende overtrædelse begået i dag af en virksomhed som Tesla resultere i en langt højere bøde.

Sagen er afgjort efter tidligere gældende regler, og bødeniveauet er dermed fastsat efter regler, der gjaldt i 2019. Tesla har accepteret bøden og sagen er dermed afsluttet.