10.3 C
Copenhagen
fredag 25. april 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Tandlæger slår alarm: Patienter har ikke råd til behandling

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.

Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.

På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.

Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.

»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.

Risikerer alvorlige tandproblemer

Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.

– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.

Politikerne må træde til

Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.

Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:

– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.

Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.

Nej tak til privat udbyder til børn og unge!

Af
opinion
-
0

Region Syddanmark har fået del i regeringens midler til at styrke indsatsen for børn og unge med psykiatriske udfordringer. Opgaven er tydelig: Vi skal nedbringe den alt for lange ventetid. Til det formål har vi modtaget et engangstilskud på 32 mio. kr., som skal anvendes i 2025. Derfor skal vi i gang med at få pengene til at gøre gavn for børn og unge, og det skal være nu.

Forvaltningen har foreslået flere konstruktive tiltag, såsom merarbejdsaftaler med det faste personale, oprettelsen af en friklinik på Grindsted Sygehus og et forsøgsprojekt med en regionsklinik til udredning af ADHD. Det er alt sammen gode forslag, som styrker vores offentlige tilbud, og som kan sættes i gang med det samme.

Men her støder vi på en udfordring: Et flertal i regionsrådet ønsker at bruge 5,5 mio. kr. på en aftale med en privat udbyder. Det er vi imod – fordi det ikke er klogt.

Erfaringen viser, at private løsninger ofte er dyrere end det offentlige alternativ. Og vi risikerer, at det er vores dygtige personale i det offentlige, som flytter til det private, og så er vi lige vidt. Samtidig kræver det tid og ressourcer at gennemføre et udbud, og inden det er afsluttet, er året måske gået. Vi risikerer dermed at bruge tiden på papirarbejde, mens børn og unge fortsat venter. Dertil kommer, at der er dokumenterede kvalitetsproblemer hos flere private aktører. Styrelsen for Patientsikkerhed har aktuelt fokus på netop dette område. Det bør vi tage alvorligt.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker ikke at spille hasard med børn og unges psykiatriske behandling. Vi ønsker høj kvalitet og flest mulige behandlinger for pengene, det mener vi, sker bedst og hurtigst ved at øge kapaciteten i vores egen psykiatri.

Ja, det er svært at rekruttere psykiatere. Men vi kan ansætte sygeplejersker, socialrådgivere, SOSU’er og specialuddannede psykologer, som kan bidrage væsentligt til udredningen. De kan ikke ordinere medicin, men det er heldigvis ikke nødvendigt i alle tilfælde.

Vi må ikke lade presset for hurtige løsninger føre os ud i usikre eksperimenter med private aktører. Vi har midlerne, vi har idéerne – og vi har travlt. Børn og unge i mistrivsel skal have hjælp nu, ikke næste år. Derfor siger vi klart nej til at bruge pengene på private klinikker – og ja til konkrete, offentlige løsninger med høj faglighed og hurtig handling.

Konfirmations-sæsonen er i gang: De unge siger farvel til pengegaver – og hej til digitalkameraer og Ralph Lauren

Af
Redaktionen
-
0

FORBRUGER. Konfirmationsfesten nærmer sig, og hvis du troede, at konfirmander i 2025 bare ville have kolde kontanter, så tro om igen. En helt ny analyse af 231.204 specifikke konfirmations-ønsker fra gaveappen Ønskeskyen viser nemlig, at de unge hellere vil pakke fysiske gaver op end tælle sedler.

Det afslører Ønskeskyen i en pressemeddelelse tirsdag, hvor virksomheden giver sit bud på, hvad danske teenagere helst vil finde på gavebordet denne sæson. Og her er både klassikere og gamle retro-kendinge øverst på ønskelisten.

»Det er jo fint nok at give penge til konfirmanden, men vi vil gerne slå på tromme for, at man i stedet giver den rigtige gave. Derfor kommer vi nu med tre konkrete bud på gaver til både drenge og piger, som man kan være sikker på ikke at gå helt galt i byen med,« siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen.

Digitalkameraer hitter stort hos pigerne

Især pigernes ønskelister gemmer på en stor overraskelse: Det klassiske digitalkamera er nemlig tilbage som et af årets allerstørste gavehits. Mere end 35.000 unge kvinder ønsker sig nu det lille kompaktkamera, som ellers toppede omkring årtusindskiftet – længe før Instagram blev opfundet.

»Digitalkameraet er virkelig blevet populært, og det er lidt overraskende. Måske handler det om, at de unge gerne vil tage billeder uden at være online hele tiden. Vi ved, at mange forsøger at skrue lidt ned for skærmtiden, og her giver det jo god mening at have et kamera, der bare er et kamera – uden notifikationer og sociale medier,« bemærker Casper Ravn-Sørensen.

Udover digitalkameraerne er beauty-produkter og smykker i høj kurs hos pigerne.

Drenge går retro med Ralph Lauren

Hos drengene er det især tøjet fra Ralph Lauren, der hitter igen. Mode fra 90’erne og 00’erne har bidt sig godt fast i de danske teenageres tøjstil, og både hættetrøjer og t-shirts fra det ikoniske amerikanske mærke topper drengenes ønskelister.

Men det er ikke kun retro-mode, drengene går efter. Apple AirPods er stadig blandt de mest populære ønsker, præcis som da Ønskeskyen ved juletid kårede dem til ‘Årets Ønske’.

»Det er sjovt at se, at nogle ting bare ikke ændrer sig. Man føler sig først rigtig gammel, når de unge ønsker sig noget, man aldrig har hørt om, og det kan i hvert fald ikke siges at være tilfældet med drengene. Det er ikke kun Ralph Lauren, der er på mode igen – generelt kan vi se, at mange af tidens trends henter inspiration fra tidligere årtier; f.eks. parfumer fra Valentino og Armani,« siger Casper Ravn-Sørensen.

Her er årets største konfirmationshits 2025:

Piger:

  • Beauty-produkter
  • Digitalkameraer
  • Smykker

Drenge:

  • Ralph Lauren-tøj
  • Apple AirPods
  • Parfumer

Kilde: Pressemeddelelse fra Ønskeskyen Danmark, 15. april 2025.

Så inden du hiver kontanterne frem, kan det godt betale sig at tjekke, hvad konfirmanden egentlig ønsker sig. For gavebordet anno 2025 er alt andet end kedeligt.

Grå og kølig afslutning på påsken – men regnen tager en pause

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Påsken nærmer sig sin afslutning med et roligt, men gråt vejr. Efter gårsdagens markante regnvejr over store dele af landet vågner danskerne søndag op til en køligere og mere grå påskedag.

DMI meddeler i sin seneste vejrudsigt, der gælder frem til mandag morgen, at vejret generelt bliver skyet i hele landet. Dagen starter flere steder med lidt regn eller tåge, men op ad dagen holder det stort set tørt i hele landet, og enkelte steder, især mod øst, kan solen måske kigge frem i korte perioder. Temperaturen kommer til at ligge mellem 7 og 12 grader, og vinden bliver svag til jævn, i Nordjylland stedvis frisk fra nordøst.

I nat holder det overvejende tørt, men skyerne bliver hængende, og især i den sydlige del af landet er der risiko for tæt tåge. Temperaturen falder i nat ned mellem 5 og 9 grader, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra forskellige retninger, dog op til frisk nordøstlig vind i Nordjylland.

Markante forskelle i regnmængder

Gårsdagens vejr gav i nogle områder et tiltrængt vandingsboost efter længere tids tørke. Mens Bornholm stort set ikke fik noget nedbør, fik den østlige del af Vendsyssel og Læsø en ordentlig omgang med op til 30 millimeter regn på et døgn.

Efter den fugtige start på weekenden går vi dog nu ind i en periode, hvor regnen igen bliver sparsom, og vi må forvente tørre dage i den kommende tid.

Mere skyet end vådt

Lavtrykket og frontzonen, der har præget weekendens regnvejr, er ved at gå i opløsning. Det betyder, at regnen gradvist aftager, men skyerne bliver hængende, og mange steder vil opleve en tåget eller diset start på søndagen.

Bornholmerne kan dog se frem til lidt opmuntring, idet solen ventes at bryde igennem skyerne i løbet af dagen. Andre steder i landet må man væbne sig med tålmodighed og finde paraplyen frem – ikke mod regn, men mod de grå skyer, der bliver ved med at hænge tungt over landet.

AVISEN ønsker alle en god afslutning på påsken, og minder om at tage en varm jakke på, hvis man planlægger udendørs aktiviteter på denne kølige og grå søndag.

Kilde: DMI

Fire nye medlemmer indtræder i Beredskabskommissionen for TrekantBrand

Af
Frank Jensen
-
0

BEREDSKAB. Når Beredskabskommissionen for TrekantBrand mødes i næste uge for første gang i 2025, bliver det med hele fire nye medlemmer i kommissionen sammenlignet med sidste år.

Fra Sydøstjyllands Politi overtager politidirektør Henriette Rosenborg Larsen pladsen efter politidirektør Jørgen Abrahamsen, der er gået på pension. I Fredericia Kommune har den nye borgmester Christian Bro (S) overtaget pladsen fra sin forgænger Steen Wrist.

Ny i kommissionen for Fredericia Kommune er også byrådsmedlem John Nyborg (S), som erstatter Søren Larsen (S), der har valgt at træde ud af byrådet.

»Som nyt medlem af Beredskabskommissionen ser jeg frem til at bidrage til den vigtige opgave, som TrekantBrand løfter i vores fælles beredskab,« siger John Nyborg og fortsætter:

»Mit fokus er især på den forebyggende indsats, samarbejdet mellem beredskabet og kommunerne samt udviklingen af robusthed i lokalsamfundene.«

John Nyborg uddyber, at han med sin baggrund i kommunal ledelse og boligsocialt arbejde især er optaget af, hvordan vi sikrer tryghed for borgerne – både i hverdagen og under kritiske situationer.

Fra Vejen Kommune indtræder Jørgen Lastein (V), der gennem ti år har siddet i Vejen Byråd. Han overtager pladsen fra tidligere byrådskollega Morten Thorøe (V), som stoppede i byrådet i august.

Jørgen Lastein har en særlig interesse for beredskabet, og var blandt andet aktiv i kampen for de frivillige brandværns bevarelse ved etableringen af TrekantBrand. Den interesse er nærmest medfødt, da hans oldefar var med til at starte Jels Frivillige Brandværn op.

»Jeg vil holde fokus på, at beredskabet har det rigtige og tidssvarende udstyr, og at vi er dimensioneret til opgaverne,« fremhæver Jørgen Lastein og tilføjer:

»Det er vigtigt, at vi prioriterer beredskabet økonomisk, så det er opdateret og tidssvarende. Og så skal vi have endnu mere fokus på rekrutteringen af nye brandfolk.«

TrekantBrand byder varmt velkommen til de fire nye kommissionsmedlemmer og glæder sig til et godt og konstruktivt samarbejde. Samtidig lyder en stor tak til de afgående medlemmer for deres indsats gennem årene.

Flere danskere på folkepension – og flere unge på førtidspension

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Antallet af folkepensionister steg betydeligt fra december 2023 til december 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2024 var der 1.091.300 folkepensionister bosiddende i Danmark, hvilket er en stigning på 28.500 personer sammenlignet med året før.

Samtidig var der en markant stigning i antallet af folkepensionister, der også er aktive på arbejdsmarkedet. Hele 84.200 folkepensionister arbejdede som lønmodtagere ved udgangen af 2024 – en stigning på 16.000 personer siden december 2023.

Siden juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder blev fuldt indfaset, er antallet af folkepensionister i alt steget med 48.000.

I samme periode steg også antallet af førtidspensionister, især blandt yngre danskere. Fra januar til december 2024 voksede gruppen af førtidspensionister fra 239.000 til 245.000.

Særligt aldersgruppen under 40 år så en tydelig stigning. Antallet af unge under 40 år på førtidspension steg fra 36.600 til 39.100 i løbet af året. Set over en fireårig periode fra 2020 er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 procent – fra 10.900 til 14.000 personer. For de 30-39-årige var stigningen endnu mere markant med 37,7 procent – fra 18.300 til 25.100 personer.

Tallene viser også, at mænd udgør størstedelen af de yngre førtidspensionister. I december 2024 modtog 2,5 procent af mænd mellem 18 og 39 år førtidspension mod 2,1 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Dette er en stigning fra december 2021, hvor andelene var henholdsvis 2,1 procent for mænd og 1,7 procent for kvinder.

Modsat er kvinderne mere repræsenteret i de ældre aldersgrupper. Her modtog 10,6 procent af kvinderne og 8,0 procent af mændene mellem 40 og 69 år førtidspension.

Store regionale forskelle

Regionale forskelle er også markante, særligt når det gælder yngre førtidspensionister. I december 2024 var andelen af førtidspensionister blandt 18-39-årige højest i Lolland Kommune, hvor hele 7,9 procent modtog førtidspension. På anden- og tredjepladsen kom Odsherred og Bornholm Kommuner med henholdsvis 6,7 procent og 6,5 procent.

Til sammenligning lå andelen på blot 1,1 procent i hovedstadskommunerne. I øvrige storbykommuner var andelen 1,6 procent, mens provinsbykommunerne havde 2,9 procent, oplandskommunerne 3,1 procent, og landkommunerne 4,3 procent.

Pak jakken til påskejagten: Mange skyer og kølige temperaturer

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Langfredag bliver en grå affære for langt de fleste danskere. Mens solen næsten ikke viser sig på himlen, vil skyerne dominere dagen med regn eller byger flere steder, især først på dagen.

Ifølge DMI vil temperaturen i store dele af landet holde sig på beskedne 8-12 grader, og vinden fra nordvest vil føles let til frisk.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor solen kigger frem mellem skyerne, og temperaturen her kan snige sig helt op på mellem 15 og 20 grader, om end lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Her vil vinden i løbet af dagen tiltage fra sydvest.

I nat ventes temperaturerne at falde til mellem 4 og 9 grader med enkelte spredte byger i østlige egne, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra nordvest og vest.

Påskeweekenden med lidt sol og mange skyer

Lørdagen følger samme mønster med mange skyer over hele landet. Enkelte solstrejf kan dog forekomme i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader med risiko for byger i landets nordlige og østlige dele.

Resten af påskeweekenden tegner fortsat tør, men skyerne vil fortsat dominere himlen, selvom der er en god chance for at se solen kortvarigt.

Skal påskeæggejagten foregå udendørs, er det altså en god idé at medbringe en lille jakke.

Kraftig blæst på Storebælt

Fredag morgen advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Storebæltsbroen, som kan påvirke trafikken. Der er lige nu passageforbud for påhængskøretøjer under 750 kg mellem Halsskov og Knudshoved.

Pak jakken til påskejagten: Mange skyer og kølige temperaturer

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Langfredag bliver en grå affære for langt de fleste danskere. Mens solen næsten ikke viser sig på himlen, vil skyerne dominere dagen med regn eller byger flere steder, især først på dagen.

Ifølge DMI vil temperaturen i store dele af landet holde sig på beskedne 8-12 grader, og vinden fra nordvest vil føles let til frisk.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor solen kigger frem mellem skyerne, og temperaturen her kan snige sig helt op på mellem 15 og 20 grader, om end lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Her vil vinden i løbet af dagen tiltage fra sydvest.

I nat ventes temperaturerne at falde til mellem 4 og 9 grader med enkelte spredte byger i østlige egne, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra nordvest og vest.

Påskeweekenden med lidt sol og mange skyer

Lørdagen følger samme mønster med mange skyer over hele landet. Enkelte solstrejf kan dog forekomme i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader med risiko for byger i landets nordlige og østlige dele.

Resten af påskeweekenden tegner fortsat tør, men skyerne vil fortsat dominere himlen, selvom der er en god chance for at se solen kortvarigt.

Skal påskeæggejagten foregå udendørs, er det altså en god idé at medbringe en lille jakke.

Kraftig blæst på Storebælt

Fredag morgen advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Storebæltsbroen, som kan påvirke trafikken. Der er lige nu passageforbud for påhængskøretøjer under 750 kg mellem Halsskov og Knudshoved.

Kulturarven trues – 26 brande årligt i fredede bygninger

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Danmarks kulturarv lider hvert år betydelige tab på grund af brande. Siden 2016 er der i gennemsnit blevet registreret 26 brande årligt i fredede bygninger, viser nye tal fra Danske Beredskaber.

En af de mest markante hændelser fandt sted den 16. april 2024, da en voldsom brand ramte Børsen i København – en af landets vigtigste historiske bygninger, grundlagt i 1619 under Christian IV. Trods en massiv indsats fra Hovedstadens Beredskab, hvor 350 beredskabsfolk deltog, lykkedes det kun at redde 45 procent af bygningen. Dog blev 99 procent af de historiske genstande bevaret.

Men ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, har situationen ikke forbedret sig siden branden i Børsen:

»Skulle en lignende brand opstå i dag, er hverken bygningerne eller beredskabet bedre rustet, end vi var sidste år. Vi står klar til at handle hurtigt, men vi mangler stadig en klar strategi og de nødvendige ressourcer,« siger han.

En tværministeriel arbejdsgruppe blev nedsat efter branden for at undersøge brandsikkerheden i landets fredede bygninger. Men gruppens arbejde har ifølge Bjarne Nigaard endnu ikke ført til konkrete resultater, og han savner, at eksperter og fagfolk på området inddrages mere aktivt.

»Vi er langt bagefter vores nordiske naboer, som har dedikerede ressourcer og målrettede initiativer for at beskytte deres kulturarv. Vi bør lade os inspirere af dem,« siger Bjarne Nigaard.

Han håber nu, at arbejdsgruppen snart vil præsentere konkrete løsninger og inddrage viden fra blandt andet Foreningen Historiske Huse og kommunernes erfarne brandsikringsspecialister, så Danmark bedre kan beskytte sin kulturarv mod fremtidige brande.

Fakta:

  • Der findes 4.132 adresser med fredede bygninger i Danmark.
  • Fra 2016 til 2024 blev der registreret 237 brande i fredede bygninger.

Eksperter: Livmoderhalskræft kan være historie om 10-15 år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, som bliver helt udryddet i Danmark. Det konkluderer eksperter fra Kræftens Bekæmpelse i en ny statusartikel, der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Eksperterne bag undersøgelsen vurderer, at allerede inden år 2040 kan sygdommen være så sjælden i Danmark, at den reelt er elimineret som kræftform. Hvis dette sker, bliver det første gang nogensinde, at en kræftform helt forsvinder herhjemme.

– Det er jo fuldstændig enestående, at vi kan stå her i dag og sige, at vi kan udrydde en kræfttype inden for en relativ kort tidshorisont, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

I 1960’erne var livmoderhalskræft den tredje hyppigste kræftform for kvinder, men i dag er den nummer 13.

Danmark tæt på WHO-mål

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret, at livmoderhalskræft betragtes som elimineret, når færre end fire kvinder per 100.000 rammes om året. Danmark nærmer sig allerede nu dette mål.

– Danmark kan være blandt de første lande i Europa, der eliminerer livmoderhalskræft, understreger Janne Bigaard.

Hun peger samtidig på den høje tilslutning til HPV-vaccinationen, hvor hele 89 procent af alle 12-årige piger og drenge allerede får den første ud af de to HPV-vaccinationer. Her er Danmark blot ét procentpoint fra målet på 90 procent.

Screeningen halter en smule efter

Til gengæld ser eksperterne udfordringer i at få flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet. Her er målet, at mindst 70 procent skal deltage regelmæssigt, men lige nu ligger deltagelsen på omkring 60 procent.

Ifølge Janne Bigaard er det vigtigt, at myndighederne griber ind, hvis tallene ikke forbedres:

– Hvis det skal lykkes at udrydde livmoderhalskræft, kræver det, at myndighederne holder øje med udviklingen og sætter ind, hvor tilslutningen til vaccination og screening er for lav. Vi ved f.eks., at der er sociale og etniske forskelle i, hvem der tager imod tilbuddene, forklarer Janne Bigaard.

Nye metoder skal løfte deltagelsen

Et af de tiltag, som eksperterne tror kan gøre en stor forskel, er hjemmeprøver. Med en hjemmeprøve kan kvinder selv tage en virusprøve hjemme i private rammer og sende den afsted med posten til et laboratorium.

Forsøg har allerede vist, at flere kvinder, som normalt ikke benytter sig af screeningsundersøgelsen hos lægen, faktisk benytter sig af tilbuddet om at tage prøven hjemme.

Hvis endnu flere kvinder tager imod dette tilbud, kan Danmark rykke endnu tættere på målet om at ingen kvinder i Danmark skal blive syge eller dø af livmoderhalskræft, afslutter Kræftens Bekæmpelse.

123...60Side 1 af 60
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER