Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.
De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.
Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.
Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.
Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.
– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.
Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet.
– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.
Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.
Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.
Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.
Politisk opbakning til statsligt ejerskab
Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.
Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:
– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.
Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser
Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.
Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.
Dette band fik den sidste dag i november 2024 temperaturen til at stige til tæt på kogepunktet, da The Runrig Experience gav koncert i Troldesalen, Vejen, den 30. november.
Denne aften mødte den rå skotske natur, dansk hygge og lyden af keltisk rock fyldte luften og blev tilsat midtjysk fælles sang, selv under de gæliske numre. Midt i Danmark omdannedes Troldesalen i Vejen til et stykke Skotland for én aften. Den varme belysning med grønne nuancer og symboler fra det skotske højland skabte rammen om en folkefest, hvor musikken og fællesskabet var i centrum. Det blev en rejse gennem Skotland, med musik som guide.
The Runrig Experience Beat The Drum er et professionelt tribute band, der hylder det skotske keltiske rockband Runrig. Det var tid til at “Dance Again” og andre utallige Runrig hymner, herunder Loch Lomond, Rocket to the Moon, Every River, Greatest Flame, Hearts of Olden Glory og mange flere som en del af den helt nye Runrig Experience.
NEJ, det var ikke Runrig, hvilket de selv indledte med at understrege, kun musiknørder som undertegnede kunne høre, hvor de store forskelle lå. The Runrig Experience er et velspillende band, men som en positiv ekstra oplevelse var de særdeles gode på vokalerne, alle sang fantastisk. De prøvede ikke på at være Donnie Munro (1974–1997), Bruce Guthro (1998–2018) eller Rory Macdonald, der altid har været den solide ankermand i Runrig.
Festen startede fra første tone, dele af publikum dansede, havde fællessang og nok en whisky i glasset?, hvilket gjorde, at aftenen ikke kun handlede om musikken. Det var en hyldest til den skotske folkesjæl, hvor dans og fællessang er en del af festen. Der manglede kun skotske specialiteter som en lille ceilidh, shortbread, scones og måske en lille dram whisky i pausen, men en kold dansk øl kunne da nydes og til rimelig pris endda.
Denne aften var en fejring af keltisk kultur med plads til lidt skotsk folklore og en fejring af midtjysk livsglæde. Hele salen var med fra første nummer til sidste strofe af Loch Lomond, der afsluttede denne kulturoplevelse.
MEN, hvordan startede The Runrig Experience? Bandets hjemmeside beskriver det selv som:
Da lockdown ramte i 2020, anede få, hvilken effekt pandemien ville få på musikindustrien i hele Storbritannien. Musikere, producere og managers fandt sig selv med mere tid mellem hænderne, end de nogensinde havde haft før. I stedet for travle turnéplaner stod de pludselig med tomme kalendere, mens spillesteder, teatre og koncertsale lukkede deres døre på stribe. En af disse musikere var Richie Muir, en sanger/guitarist fra Edinburgh, bosat i Nottingham, men vigtigst af alt en stor og livslang fan af Runrig. Under lockdown oprettede Richie en Facebook-side dedikeret til akustiske covers af Runrig-sange fra forskellige årtier. Kort tid efter, i samarbejde med bandets manager Ben Marshall, opstod ideen om et liveshow, der skulle fejre Runrigs musik og projektet begyndte at tage form.
“Fra starten ønskede vi ikke at være et ‘look-a-like’-tribute-band. Vi ville skabe et show, der fejrer bandets musik. Ja, vi ville have, at det skulle lyde autentisk og repræsentere, hvad bandet stod for, men det handler ikke om at udfylde tomrummet efter dem. Det handler om at fejre deres musik og deres utrolige bidrag til musikindustrien, Skotland som helhed og de små, men betydningsfulde øjeblikke i deres fans liv. Vi ønskede at skabe et show, hvor folk kunne komme, nyde sig selv, synge, danse, fejre og mindes – og jeg tror virkelig, vi har gjort det.”
Tre måneder inde i jagten på bandmedlemmer var gruppen næsten komplet. Med Duncan MacDonald fra Skye på bas og hans søn Scott fra Glasgow (bosat i London) på trommer, blev de sluttet af den ekstremt talentfulde Jason Laing (fra Isle of Lewis) på guitar. Lineuppet bag forsanger og frontmand Richie Muir var næsten på plads. Med tilføjelsen af keyboard var bandet klar til at begynde prøverne. Selvom percussion-rollen endnu ikke er fyldt permanent, er der midlertidige percussionister klar til liveoptrædenerne for at sikre, at Runrigs karakteristiske lyd, som Calum MacDonald bidrog med, forbliver intakt.
Selvom Richie var bosat i Nottingham og Scott i London, viste geografien sig ikke at være en hindring, ikke engang under COVID-restriktioner. Bandet brugte Zoom og andre teknologier til at finpudse dele, udarbejde en setliste og planlægge alt, inden de samledes til intensive prøver for at opnå den autentiske standard, som projektet krævede.
Spol 12 måneder frem, og restriktionerne blev lettet nok til, at tiden var moden til at præsentere The Runrig Experience og Beat The Drum.
Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.
Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.
Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.
I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.
Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.
Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.
Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.
Kritik af håndteringen
Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.
Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.
Styrelsen forklarer prioriteringen
Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.
Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.
Minister: Kendt problemstilling
Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.
Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.
Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.
Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.
– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.
Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.
Hvad laver en snemåler?
Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.
Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.
– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.
De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.
En vigtig opgave – og en særlig belønning
For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.
Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.
Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse
Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.
– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.
Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.
Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.
Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:
• Aalborg-Frederikshavn
• Aarhus-Aalborg
• Esbjerg-Holstebro
• Vejle-Struer
• Langå-Struer
• Struer-Thisted
Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.
Problemer med mobilopkald
Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.
Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.
Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.
Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.
– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.
Folkepensionen stiger mest i 15 år
Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.
Ældrechecken får et historisk løft
Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.
– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Hold øje med forskudsopgørelsen
Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.
– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.
