19.7 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Af
Redaktionen
-
0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Kampagne skal mindske presset på lægevagten: »Tusind opkald kunne vente«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.

»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.

Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.

Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.

»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.

Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.

»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.

Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.

»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.

Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.

Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.

»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.

Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.

»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.

Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.

Danskerne får lavere elafgift og billigere kaffe – velfærd og grøn omstilling prioriteres

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.

Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«

Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«

Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.

Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.

Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.

For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.

I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.

Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

Min kinesiske mareridtsbil

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet, en Citroen C3 Aircross, var ude at køre, blev jeg ”opgraderet” til et monster af en bil. Den havde en venderadius som en mindre lastbil og var tudegrim forfra, så jeg gættede på, at den måtte være kinesisk. Det var den også, en Omoda 5 Premium B

Bilen er ikke sikker. Den høje køler øger nemlig risikoen for, at børn, der bliver påkørt, dør af det.

Bilen var så stor, at jeg måtte have hjælp af min fotograf, hver gang jeg skulle parkere under trange forhold, fx i en hotelgarage.

Det tog os nogen tid at finde ud af, hvordan man fik monsteret til at køre. Der var automatgear, men det var ikke indrettet som i europæiske biler. Der var en uendelig mængde elektronik i den, der gjorde alting meget svært, og der var ingen instruktionsbog.

Det var et lydmæssigt mareridt at køre i den. Vi kørte 1700 km, og stort set hvert eneste minut bimlede og bamlede det, ofte adskillige gange. Kling-kling-kling sagde det, og det lykkedes os aldrig at finde ud af hvorfor. Eller bilen hvæsede ad os, nærmest som et dårligt bilhorn fra 1950, gentagne gange, hvis antal heller ikke gav nogen mening. Det kunne være 4, 14 eller sågar 24 gange, undertiden afsluttet med et enkeltstående ekstra båt, ligesom når en hund har gøet ad os og lige med et sidste bjæf markerer, at den mener det alvorligt.

Mærkeligt nok kom der ingen advarselslyde, når jeg kom meget tæt på en mur, når jeg parkerede.

Jeg fik konstant at vide, hvor stor en idiot, jeg var. Selvom jeg kørte eksemplarisk og overholdet fartgrænserne, kom der ofte skilte op på tavlen foran mig, fx dette:

”You have been distracted for a long time. Please focus on the driving!” Beskeden var åbenlyst forkert. Engang fik jeg den smidt i hovedet efter at have kørt to hundrede meter, hvilket jo ikke er lang tid.

Der var også ”Focus on the road ahead”, hvilket er en tåbelig besked at give folk, der har kørekort.

Jeg gik på Internettet for at finde ud af, hvorfor lydene kom, men fandt kun lovprisninger af denne rædselsfulde bil, den absolut værste, vi nogensinde har sat vores ben i. Den er helt uden for kategori, som de siger om de værste bjerge i Tour de France.

Da vi et sted ventede på, at porten gik op til en hotelgarage, gik det helt galt. Jeg gik ud for at trykke på en knap til porten, og da jeg kom tilbage, var bilen totalt låst. Jeg kunne hverken køre frem eller tilbage. Vi prøvede alle mulige knapper og indstillinger, men kom ingen vegne. En spanier bagved, der også skulle ned i kælderen, blev ved med at dytte af os, selvom jeg havde forklaret ham, at bilen ikke kunne køre, og det kunne hans dytteri jo ikke rette op på.

Efter meget lang tid kom der et skilt op, der forsvandt så hurtigt igen, at jeg knap nok nåede at læse det, men det var noget med en sikkerhedssele. Vi tog selerne på, og hokus pokus, nu kunne vi liste ned i garagen. For pokker da. Man bruger da ikke sele for at køre 1-2 km i timen ned i en garage.

Når man låste bilen, kunne man ikke gå tilbage og tjekke, om den nu også var låst, for når man nærmede sig, låste den automatisk op igen.

Vi kunne næsten heller ikke komme ind i bagagerummet og lukke det igen. Der sad en knap et sted i bilen, og en anden knap på klappen for at lukke den igen.

Når man gik ud af bilen, klæbede T-shirten til ryggen, fordi bilsæderne var beklædt med plastik. Når man stillede sig et par meter bag ved bilen, svingede sidespejlene ud, og efter kort tid svingede de ind igen. Og så ud igen, mens jeg stadig stod bomstille. Det gav heller ikke nogen mening.

Selve kørslen var et gigantisk mareridt. Engang hvor jeg skulle overhale en lastbil og havde lagt an til at skifte kørebane, lavede uhyret en katastrofeopbremsning, fra 100 km/t til 60 km/t, uden nogen som helst gyldig grund. En anden gang bremsede den kraftigt op, fordi der holdt en bil i nødsporet, hvilket også var åndssvagt, da min kørebane var helt fri.

Andre gange satte den hastigheden ned med 10 km/t midt i en overhaling eller 100 m før, jeg nærmede mig en lastbil. Det var også totalt absurdt. Og hele tiden, mange gang i minuttet, rev uhyret i rattet, så jeg måtte bringe bilen på ret kurs igen. Den var øjensynlig programmeret sådan, at hvis man afveg fra den kurs, bilen syntes, man skulle køre, bare med nogle få centimeter, så flåede den i rattet.

Rigtige mænd har ikke behov for at have en barnepige i bilen. Den knap, jeg savnede allermest, var: ”Stop all warning sounds.” Og hvem ved. Måske lyttede de med på vores samtaler ovre i Kina, som jo er et totalt overvågningssamfund, hvor Big Brother ser dig hele tiden og giver point, hvis du opfører dig ordentligt.

Behold kinesiske biler, hvor de hører hjemme: I Kina.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

123...76Side 2 af 76
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER