15 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Fire nye medlemmer indtræder i Beredskabskommissionen for TrekantBrand

0

BEREDSKAB. Når Beredskabskommissionen for TrekantBrand mødes i næste uge for første gang i 2025, bliver det med hele fire nye medlemmer i kommissionen sammenlignet med sidste år.

Fra Sydøstjyllands Politi overtager politidirektør Henriette Rosenborg Larsen pladsen efter politidirektør Jørgen Abrahamsen, der er gået på pension. I Fredericia Kommune har den nye borgmester Christian Bro (S) overtaget pladsen fra sin forgænger Steen Wrist.

Ny i kommissionen for Fredericia Kommune er også byrådsmedlem John Nyborg (S), som erstatter Søren Larsen (S), der har valgt at træde ud af byrådet.

»Som nyt medlem af Beredskabskommissionen ser jeg frem til at bidrage til den vigtige opgave, som TrekantBrand løfter i vores fælles beredskab,« siger John Nyborg og fortsætter:

»Mit fokus er især på den forebyggende indsats, samarbejdet mellem beredskabet og kommunerne samt udviklingen af robusthed i lokalsamfundene.«

John Nyborg uddyber, at han med sin baggrund i kommunal ledelse og boligsocialt arbejde især er optaget af, hvordan vi sikrer tryghed for borgerne – både i hverdagen og under kritiske situationer.

Fra Vejen Kommune indtræder Jørgen Lastein (V), der gennem ti år har siddet i Vejen Byråd. Han overtager pladsen fra tidligere byrådskollega Morten Thorøe (V), som stoppede i byrådet i august.

Jørgen Lastein har en særlig interesse for beredskabet, og var blandt andet aktiv i kampen for de frivillige brandværns bevarelse ved etableringen af TrekantBrand. Den interesse er nærmest medfødt, da hans oldefar var med til at starte Jels Frivillige Brandværn op.

»Jeg vil holde fokus på, at beredskabet har det rigtige og tidssvarende udstyr, og at vi er dimensioneret til opgaverne,« fremhæver Jørgen Lastein og tilføjer:

»Det er vigtigt, at vi prioriterer beredskabet økonomisk, så det er opdateret og tidssvarende. Og så skal vi have endnu mere fokus på rekrutteringen af nye brandfolk.«

TrekantBrand byder varmt velkommen til de fire nye kommissionsmedlemmer og glæder sig til et godt og konstruktivt samarbejde. Samtidig lyder en stor tak til de afgående medlemmer for deres indsats gennem årene.

Flere danskere på folkepension – og flere unge på førtidspension

0

SAMFUND. Antallet af folkepensionister steg betydeligt fra december 2023 til december 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2024 var der 1.091.300 folkepensionister bosiddende i Danmark, hvilket er en stigning på 28.500 personer sammenlignet med året før.

Samtidig var der en markant stigning i antallet af folkepensionister, der også er aktive på arbejdsmarkedet. Hele 84.200 folkepensionister arbejdede som lønmodtagere ved udgangen af 2024 – en stigning på 16.000 personer siden december 2023.

Siden juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder blev fuldt indfaset, er antallet af folkepensionister i alt steget med 48.000.

I samme periode steg også antallet af førtidspensionister, især blandt yngre danskere. Fra januar til december 2024 voksede gruppen af førtidspensionister fra 239.000 til 245.000.

Særligt aldersgruppen under 40 år så en tydelig stigning. Antallet af unge under 40 år på førtidspension steg fra 36.600 til 39.100 i løbet af året. Set over en fireårig periode fra 2020 er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 procent – fra 10.900 til 14.000 personer. For de 30-39-årige var stigningen endnu mere markant med 37,7 procent – fra 18.300 til 25.100 personer.

Tallene viser også, at mænd udgør størstedelen af de yngre førtidspensionister. I december 2024 modtog 2,5 procent af mænd mellem 18 og 39 år førtidspension mod 2,1 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Dette er en stigning fra december 2021, hvor andelene var henholdsvis 2,1 procent for mænd og 1,7 procent for kvinder.

Modsat er kvinderne mere repræsenteret i de ældre aldersgrupper. Her modtog 10,6 procent af kvinderne og 8,0 procent af mændene mellem 40 og 69 år førtidspension.

Store regionale forskelle

Regionale forskelle er også markante, særligt når det gælder yngre førtidspensionister. I december 2024 var andelen af førtidspensionister blandt 18-39-årige højest i Lolland Kommune, hvor hele 7,9 procent modtog førtidspension. På anden- og tredjepladsen kom Odsherred og Bornholm Kommuner med henholdsvis 6,7 procent og 6,5 procent.

Til sammenligning lå andelen på blot 1,1 procent i hovedstadskommunerne. I øvrige storbykommuner var andelen 1,6 procent, mens provinsbykommunerne havde 2,9 procent, oplandskommunerne 3,1 procent, og landkommunerne 4,3 procent.

Pak jakken til påskejagten: Mange skyer og kølige temperaturer

0

VEJRET. Langfredag bliver en grå affære for langt de fleste danskere. Mens solen næsten ikke viser sig på himlen, vil skyerne dominere dagen med regn eller byger flere steder, især først på dagen.

Ifølge DMI vil temperaturen i store dele af landet holde sig på beskedne 8-12 grader, og vinden fra nordvest vil føles let til frisk.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor solen kigger frem mellem skyerne, og temperaturen her kan snige sig helt op på mellem 15 og 20 grader, om end lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Her vil vinden i løbet af dagen tiltage fra sydvest.

I nat ventes temperaturerne at falde til mellem 4 og 9 grader med enkelte spredte byger i østlige egne, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra nordvest og vest.

Påskeweekenden med lidt sol og mange skyer

Lørdagen følger samme mønster med mange skyer over hele landet. Enkelte solstrejf kan dog forekomme i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader med risiko for byger i landets nordlige og østlige dele.

Resten af påskeweekenden tegner fortsat tør, men skyerne vil fortsat dominere himlen, selvom der er en god chance for at se solen kortvarigt.

Skal påskeæggejagten foregå udendørs, er det altså en god idé at medbringe en lille jakke.

Kraftig blæst på Storebælt

Fredag morgen advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Storebæltsbroen, som kan påvirke trafikken. Der er lige nu passageforbud for påhængskøretøjer under 750 kg mellem Halsskov og Knudshoved.

Pak jakken til påskejagten: Mange skyer og kølige temperaturer

0

VEJRET. Langfredag bliver en grå affære for langt de fleste danskere. Mens solen næsten ikke viser sig på himlen, vil skyerne dominere dagen med regn eller byger flere steder, især først på dagen.

Ifølge DMI vil temperaturen i store dele af landet holde sig på beskedne 8-12 grader, og vinden fra nordvest vil føles let til frisk.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor solen kigger frem mellem skyerne, og temperaturen her kan snige sig helt op på mellem 15 og 20 grader, om end lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Her vil vinden i løbet af dagen tiltage fra sydvest.

I nat ventes temperaturerne at falde til mellem 4 og 9 grader med enkelte spredte byger i østlige egne, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra nordvest og vest.

Påskeweekenden med lidt sol og mange skyer

Lørdagen følger samme mønster med mange skyer over hele landet. Enkelte solstrejf kan dog forekomme i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader med risiko for byger i landets nordlige og østlige dele.

Resten af påskeweekenden tegner fortsat tør, men skyerne vil fortsat dominere himlen, selvom der er en god chance for at se solen kortvarigt.

Skal påskeæggejagten foregå udendørs, er det altså en god idé at medbringe en lille jakke.

Kraftig blæst på Storebælt

Fredag morgen advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Storebæltsbroen, som kan påvirke trafikken. Der er lige nu passageforbud for påhængskøretøjer under 750 kg mellem Halsskov og Knudshoved.

Kulturarven trues – 26 brande årligt i fredede bygninger

0

KRIMI. Danmarks kulturarv lider hvert år betydelige tab på grund af brande. Siden 2016 er der i gennemsnit blevet registreret 26 brande årligt i fredede bygninger, viser nye tal fra Danske Beredskaber.

En af de mest markante hændelser fandt sted den 16. april 2024, da en voldsom brand ramte Børsen i København – en af landets vigtigste historiske bygninger, grundlagt i 1619 under Christian IV. Trods en massiv indsats fra Hovedstadens Beredskab, hvor 350 beredskabsfolk deltog, lykkedes det kun at redde 45 procent af bygningen. Dog blev 99 procent af de historiske genstande bevaret.

Men ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, har situationen ikke forbedret sig siden branden i Børsen:

»Skulle en lignende brand opstå i dag, er hverken bygningerne eller beredskabet bedre rustet, end vi var sidste år. Vi står klar til at handle hurtigt, men vi mangler stadig en klar strategi og de nødvendige ressourcer,« siger han.

En tværministeriel arbejdsgruppe blev nedsat efter branden for at undersøge brandsikkerheden i landets fredede bygninger. Men gruppens arbejde har ifølge Bjarne Nigaard endnu ikke ført til konkrete resultater, og han savner, at eksperter og fagfolk på området inddrages mere aktivt.

»Vi er langt bagefter vores nordiske naboer, som har dedikerede ressourcer og målrettede initiativer for at beskytte deres kulturarv. Vi bør lade os inspirere af dem,« siger Bjarne Nigaard.

Han håber nu, at arbejdsgruppen snart vil præsentere konkrete løsninger og inddrage viden fra blandt andet Foreningen Historiske Huse og kommunernes erfarne brandsikringsspecialister, så Danmark bedre kan beskytte sin kulturarv mod fremtidige brande.

Fakta:

  • Der findes 4.132 adresser med fredede bygninger i Danmark.
  • Fra 2016 til 2024 blev der registreret 237 brande i fredede bygninger.

Eksperter: Livmoderhalskræft kan være historie om 10-15 år

0

SUNDHED. Livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, som bliver helt udryddet i Danmark. Det konkluderer eksperter fra Kræftens Bekæmpelse i en ny statusartikel, der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Eksperterne bag undersøgelsen vurderer, at allerede inden år 2040 kan sygdommen være så sjælden i Danmark, at den reelt er elimineret som kræftform. Hvis dette sker, bliver det første gang nogensinde, at en kræftform helt forsvinder herhjemme.

– Det er jo fuldstændig enestående, at vi kan stå her i dag og sige, at vi kan udrydde en kræfttype inden for en relativ kort tidshorisont, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

I 1960’erne var livmoderhalskræft den tredje hyppigste kræftform for kvinder, men i dag er den nummer 13.

Danmark tæt på WHO-mål

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret, at livmoderhalskræft betragtes som elimineret, når færre end fire kvinder per 100.000 rammes om året. Danmark nærmer sig allerede nu dette mål.

– Danmark kan være blandt de første lande i Europa, der eliminerer livmoderhalskræft, understreger Janne Bigaard.

Hun peger samtidig på den høje tilslutning til HPV-vaccinationen, hvor hele 89 procent af alle 12-årige piger og drenge allerede får den første ud af de to HPV-vaccinationer. Her er Danmark blot ét procentpoint fra målet på 90 procent.

Screeningen halter en smule efter

Til gengæld ser eksperterne udfordringer i at få flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet. Her er målet, at mindst 70 procent skal deltage regelmæssigt, men lige nu ligger deltagelsen på omkring 60 procent.

Ifølge Janne Bigaard er det vigtigt, at myndighederne griber ind, hvis tallene ikke forbedres:

– Hvis det skal lykkes at udrydde livmoderhalskræft, kræver det, at myndighederne holder øje med udviklingen og sætter ind, hvor tilslutningen til vaccination og screening er for lav. Vi ved f.eks., at der er sociale og etniske forskelle i, hvem der tager imod tilbuddene, forklarer Janne Bigaard.

Nye metoder skal løfte deltagelsen

Et af de tiltag, som eksperterne tror kan gøre en stor forskel, er hjemmeprøver. Med en hjemmeprøve kan kvinder selv tage en virusprøve hjemme i private rammer og sende den afsted med posten til et laboratorium.

Forsøg har allerede vist, at flere kvinder, som normalt ikke benytter sig af screeningsundersøgelsen hos lægen, faktisk benytter sig af tilbuddet om at tage prøven hjemme.

Hvis endnu flere kvinder tager imod dette tilbud, kan Danmark rykke endnu tættere på målet om at ingen kvinder i Danmark skal blive syge eller dø af livmoderhalskræft, afslutter Kræftens Bekæmpelse.

Nu kan danskerne stemme om, hvad der er særligt dansk

0

KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nu sat gang i afstemningen om, hvad der skal repræsentere Danmark på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Sammen med kulturikonerne Ghita Nørby og Søren Ryge har ministeren udvalgt 20 bud ud af næsten 10.000 forslag indsendt af danskerne.

De 20 bud, der nu kan stemmes på, spænder bredt fra hygge, smørrebrød og håndbold til kolonihaver, pølsevogne og højskoler. Forslagene er valgt med hjælp fra Det Kongelige Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Danskerne kan afgive deres stemme på folkehøringen.dk frem til den 14. maj. De fem forslag med flest stemmer vil blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Optagelsen er første skridt mod en ansøgning om at få dansk kulturarv anerkendt på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

»Danmark er fyldt med fantastisk levende kulturarv, traditioner og håndværk. Derfor har det også været svært at få listen ned på 20 bud, men nu er det op til danskerne at bestemme vinderne. Alle 20 bud burde næsten stryge direkte ind på UNESCOs liste, men jeg har kun én stemme. Jeg vil ikke røbe mine favoritter, men hvor enestående ville det ikke være, at håndbolden, som samler så mange danskere i hallerne, kunne blive anerkendt som en dansk opfindelse? Eller hvis alle vores pølsevogne med et flot skilt kunne vise alle med en ristet i hånden, at det, du spiser, er dansk kulturarv og ikke ligegyldig fastfood? Eller højskolerne, efterskolerne eller noget helt tredje. Heldigvis er det ikke mig, der bestemmer – det gør danskerne. Jeg glæder mig helt ekstremt til at følge afstemningen,« siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Her er de 20 forslag:

  • Andelsbevægelsen
  • Bournonville-ballet
  • Cykelkultur
  • Dannebrog og dets flagtraditioner
  • Efterskoler
  • Foreningsliv
  • Forsamlingshuskultur
  • Fællessang
  • H.C. Andersens eventyr
  • Hygge
  • Højskoler
  • Håndbold
  • Kolonihaver
  • Pølsevogne
  • Revy
  • Røgerier
  • Sankthans
  • Smørrebrød
  • Tillidssamfundet
  • Wienerbrød

Hvad er immateriel kulturarv?

UNESCOs liste over immateriel kulturarv indeholder eksempler på levende traditioner, færdigheder og skikke, der videregives fra generation til generation. Det kan være madkultur, håndværk eller ceremonier. Formålet med listen er at bevare og videreføre den kultur, mennesker udøver i hverdagen, og som er en vigtig del af vores fælles identitet.

Pas på kø i påsken: Her er dagene, du skal undgå på vejene

0

TRAFIK. Påsken står for døren, og traditionen tro betyder det både gækkebreve, chokoladeæg, familiehygge – og en god portion tålmodighed på vejene. Allerede fra fredag den 11. april vil danskerne i stort tal sætte kursen mod sommerhuse, familie og hyggelige sammenkomster, og derfor venter der flere dage med risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet varsler, at især fredag den 11. april kan blive en udfordring for bilisterne, når ferietrafikken møder den normale myldretid om eftermiddagen. Allerede dagen efter – lørdag den 12. april – vil trafikken igen være tæt, særligt mellem klokken 10 og 14, når mange benytter weekenden til at komme hurtigt afsted.

Efter et par dage med relativt rolig trafik, starter anden bølge af påskeudflugter onsdag den 16. april og fortsætter skærtorsdag den 17. april. Her forventer Vejdirektoratet særlig stor trafik mod de populære sommerhusområder, især langs rute 11 ved den jyske vestkyst, rute 21 mod Sjællands Odde samt på Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16).

Pas på E45 og vejarbejder

Hvis turen går ad motorvej E45 mellem Vejle og Randers, skal du være ekstra opmærksom. Et stort vejarbejde med udvidelse af motorvejen betyder, at hastigheden er sat ned, og sporene er smallere end normalt. Dette kan skabe ekstra risiko for kø og forsinkelser.

Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet

Samtidig minder Vejdirektoratet om, at forårsvejret kan være særligt udfordrende. Lavtstående sol, pludselige regnbyger, kraftig vind eller risikoen for råvildt på vejene – især omkring skumringstid – kan give bilister ubehagelige overraskelser. Derfor opfordres man til at holde afstand, sætte ekstra tid af og holde øje med vejrforholdene, inden man sætter sig bag rattet.

Hjemturen bliver mere spredt

Når det gælder hjemrejsen fra påskeferien, vurderer Vejdirektoratet, at trafikken generelt vil blive fordelt på flere dage. Derfor ventes hjemturen at blive lettere og uden de store forsinkelser. Alligevel anbefaler Vejdirektoratet fortsat, at man tager højde for mulige trafikale udfordringer, holder god afstand og holder sig opdateret via Trafikinfo.dk eller P4 Trafik.

Gode råd fra Vejdirektoratet:

  • Undgå de mest trafikerede perioder, især fredag den 11. og onsdag den 16. april.
  • Planlæg ekstra tid til turen.
  • Tjek altid den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
  • Vær særligt opmærksom ved vejarbejder og områder med risiko for råvildt.
  • Medbring drikkevarer til eventuelle forsinkelser.
  • Tjek vejrudsigten inden du kører.
  • Hold dig løbende opdateret via radioens trafikinformationer.

Nu skal Danmarks gamle idrætshaller have en makeover

0

FORENING. Siden 1960’erne har tusindvis af børn og voksne løbet, hoppet og jublet i de klassiske danske idrætshaller. Men mange steder hænger hallerne fast i fortiden, og nu skal der ske noget nyt.

Derfor er Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) gået sammen om kampagnen »Idrætshaller til tiden«, hvor mere end 30 millioner kroner skal investeres i at puste nyt liv i landets gamle idrætsbygninger.

I alt ti haller vil blive udvalgt til at få 150.000 kroner hver til at udvikle planer for en mere moderne og brugervenlig hal. Ud af dem vil tre haller til sidst få op til 10 millioner kroner hver, så planerne kan føres ud i livet.

DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen er klar i mælet. Han mener, at de gamle haller stadig kan spille en central rolle, men der skal nytænkes.

»Den klassiske idrætshal har i årtier været et fantastisk omdrejningspunkt for indendørsidrætten. Vi elsker disse haller, men vi tror, de kan blive endnu bedre. Fx ved at skabe bedre rammer for idrætsforeningernes sociale aktiviteter eller være mere imødekommende over for nye idrætstendenser – uden at gå på kompromis med de klassiske idrætters behov,« siger han.

Idrætshallerne skal følge med tiden

I Danmark findes der ca. 1.600 klassiske idrætshaller, og langt de fleste blev opført i 1960’erne efter samme opskrift. Men siden dengang er danskernes idrætsvaner ændret markant. Det betyder, at der er behov for at tænke nyt, mener Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Han peger på, at idrætshallerne skal opdateres, så de igen kan blive naturlige samlingspunkter i lokalsamfundene.

»Siden de første idrætshaller blev opført, har de udgjort rygraden i det danske foreningsliv. De nu over 1600 idrætshaller landet rundt spiller stadig en meget vigtig rolle i udviklingen af fritidslivet, idrætsfællesskaberne og lokalsamfundene landet rundt. Samtidig er der sket meget med danskernes idrætsvaner. Derfor ser vi et stort potentiale i at udvikle idrætshallerne, så de i højere grad understøtter ønsket om fleksible aktiviteter og sociale rammer,« siger han og understreger samtidig, at hallerne også skal leve op til nutidens bæredygtighedskrav.

»Med kampagnen Idrætshaller til tiden ønsker vi at nytænke Danmarks nok vigtigste mødesteder og skabe gode eksempler på ombygninger af fremtidens samlingspunkter for idræt, aktivitet og fællesskab for byerne.«

Kan blive klar i 2028

Ansøgningsfristen for de idrætshaller, der ønsker at være med i projektet, er den 17. november 2025. Allerede i januar 2026 offentliggøres de første ti haller, der skal arbejde videre med planerne. De tre endelige projekter, der hver får op til 10 millioner kroner, bliver offentliggjort i efteråret 2026.

Hvis alt går efter planen, kan de første fornyede og moderniserede idrætshaller stå klar til indvielse i 2028.

Alvorligt færdselsuheld: Bil og lastbil stødt sammen

0

KRIMI. Onsdag klokken 12.15 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Ribe-Vejle Landevej ved krydset Hensvigvej–Lunderskovvej nord for Bække.

Ifølge vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en ulykke, hvor en bil og en lastbil er stødt sammen.

Der er sendt flere udrykningskøretøjer til stedet, og politiet opfordrer øvrige trafikanter til at give plads til redningskøretøjerne.

Uheldet har medført trafikale problemer i området, og politiet anbefaler bilister at finde alternative ruter, hvis det er muligt.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om eventuelle tilskadekomne eller omfanget af skaderne på køretøjerne.