Vejen Avisen

Nyheder og indsigt fra Vejen.

vejenavisen.dk › Politik

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Del artiklen

Læs også

Vejen får hovedsædet for den nye DyrevelfærdskontrollenTre alvorligt kommet til skade i ulykke ved BrørupDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det private